Det sker i Berlin – Opdateres hver dag! 

Facebook Twitter Google Maps E-mail
formats

“Fars dag” i Berlin

2014-04-19 14.55.17Når man som familie eller par er på ferie, kan kunsten ofte være at enes om, hvordan dagen skal bruges. Hvilke museer eller attraktioner skal man se. Undersøgelser viser, at mænd ikke er så ivrige museumsgæster som kvinder, og det er vist heller ikke en forkert antagelse, at en dag med shopping nok ikke ville vække begejstring hos mændene.

Her kan Classic Remise Berlin måske redde dagen og give manden en helt speciel oplevelse på Berlin-ferien.  Lad konen/kæresten  gå på museum eller shoppe  og tag en mandetur til Classic Remise Berlin og se på oldtimer cars.

Som navnet antyder, er stedet et tidligere jernbanedepot – eller rettere sporvognsdepot, bygget 1899. Da sporvognstrafikken ophørte i Vestberlin i midten af 1960′erne, kom bygningerne til at stå tomme. I 2002 solgte byen Berlin så bygningerne til den nuværende ejer,  som har indrettet den til et imponerende center for oldtimerbiler.

Vi talte om, at man godt kan sammenligne stedet lidt med et kunstgalleri. De udstillede biler er til salg – og der er virkelig mange flotte biler. Det vil selvfølgelig variere, hvilke biler der er – men da vi var der, så vi flere store Rolls Royces, Mercedes’er, Ferrari’er, Porcher, Cadillac’er. Nogle af bilerne er udstillet i “glasgarager” i to etager, men mange af dem står i det fri på gulvet, og dem kan man komme helt tæt til. Så der er det meget fristende at røre – hvilket er strengt forbudt. Men da de står flotte og blankpolerede, vil de fleste auto-entusiaster helt automatisk lade være. Fotografering er heller ikke tilladt, men jeg spurgte og fik særlig tilladelse til at fotografere den flotte Chrysler til berlin-nyt. Der er mange billeder af bilerne at se Classic Remise Berlins hjemmeside.

ChryslerPå stedet er der værksteder til service og restaurering – specialværksteder for de enkelte bilmærker. Der er butikker med reservedele. Og så er her butikker med forskelligt tilbehør, f.eks beklædning til oldtimerfolket. Der er flere butikker med modelbiler, og i den vi besøgte fortalte sælgeren, at de også gerne sender, hvis man køber på nettet. I kan se en oversigt over alle værksteder og handlende på hjemmesiden, http://www.remise.de/Classic-Remise-Berlin-Haendler-und-Dienstleister.php

Det er muligt at bestille omvisning for grupper, se mere på hjemmesiden (scroll helt ned til slut)

I Classic Remise Berlin er der også restauranter, og da vejret var ualmindelig godt den dag, vi var der, begyndte vi besøget med en dejlig øl, som vi fik serveret på terassen. Så kunne vi også se veteranbilerne, som kom rullende forbi eller parkerede udenfor – bl.a. en Opel Kapitän, som bragte minder frem fra min barndom.

Der er vejvisning på stedets hjemmeside både i egen bil og med den offentlige trafik. Vi tog Ringbanen til S-bahnstation Beusselstrasse og gik via Sickingenstrasse til Wiebestrasse, hvor Classic Remise Berlin ligger. Spadsereturen fra Beusselstrasse tager vel 15 minutters tid.

Se http://www.remise.de/ for flere oplysninger.

Til slut vil jeg lige nævne, at 17.-18. maj  er der Old timer Tage Berlin-Brandenburg i Classic Remise Berlin. Se mere på http://www.oldtimertage.de/. Den 17. maj afholdes AvD Rund um Berlin – Classic. Se mere om det på http://www.rundumberlin-classic.de/

formats

Musikalsk museumsbesøg

2014-04-18 13.21.17Det var ikke museumsbesøg, som stod øverst på listen for det nyligt overståede Berlin besøg. Vi havde nemlig to operaforestillinger at tage hensyn til. Af erfaring ved man jo, at har man været alt for aktiv på oplevelsesfronten om dagen, så kan det gå ud over koncentrationsevnen om aftenen, når man sidder i teatrets bløde stole, mørket sænker sig og liflig musik smyger sig om det trætte legeme. Det kan ganske enkelt ende med at man glider til Morfeus’ rige. Det ville vi ikke risikere til aftenens Parcifal – Wagner og 5 timers forestilling.

Vi vovede dog et besøg på Musikinstrumentenmuseum ude på Kulturforum. Og jeg skal sige med det samme, at der ikke lød nogen snorken fra vore sæder om aftenen.

Museet for musikinstrumenter er selvfølgelig mest interessant for mennesker, som interesserer sig for musik.  Museet har en samling på omkring 3200 instrumenter. Instrumenterne hører til i den europæiske kunstmusik i perioden fra det 16. til det 21. århundrede. Mange af dem kan der stadig spilles på. Ca.800 af instrumenterne er udstillet på museet, de fleste af dem i montrer.

Der var fascinerende strygeinstrumenter med flotte udskæringer på sneglen og sære anordninger helt tilbage fra 1500 tallet  - forløberne for de strygeinstrumenter, vi kender i dag.  Ligesådan inden for blæseinstrumenterne – flotte horn og forløbere for fagot og klarinet. Selvfølgelig også harper, chembaloer, klaverer, og orgler. Der står f.eks. et flot Wurlitzer orgel, som hver lørdag bliver demonstreret i museet. Man må gerne fotografere uden blitz, og det var også svært at holde kameraet i lommen.

Også en række sjældne og underfundige musikinstrumenter er at se i museet. F.eks. et musik-sybord, en glasharmonika og en æolsharpe. Sidstnævnte har jeg aldrig hørt om før – her er det blot overtonerne på ens-stemte strenge i forskellig styrke, som giver lyde. Det kunne være sjovt at høre den engang.

Lige for en ordens skyld: museumsgæster må selvfølgelig ikke røre ved instrumenterne.

Vi fik et par timer til at gå her. Interessant var det også at se Hans Scharouns arkitektur, bygningen er jo tænkt sammen med Philharmomie byggeriet, hvilket man tydeligt ser udefra men også inde, hvor de karakteristiske og flotte farvede ruder pryder rummet som de gør som i Philharmoniens foyer.

Musikinstrumentmuseet kan helt sikkert anbefales. Se mere på hjemmesiden for Musikinstrumentenmuseum.

 

formats

På cykel i Berlin

Jeg har flere gange været inde på Berlin som cykelby, og at jeg synes det er noget rod med cyklisternes adfærd.

Hvordan det føles at være cyklist i byen, ved jeg af gode grunde ikke, for jeg har aldrig cyklet i Berlin. Men jeg har mange gange, også på min nys overståede påskeferie i Berlin, været ude for at møde cyklister på fortovet. Som noget af det mest selvfølgelige kommer de enten imod en, eller endnu værre: de ringer med klokken bag en. Nu tænker jeg ikke på de steder, hvor der er malet rødt på fortov eller gangsti i den ene side, for det angiver cykelsti – så her skal man lige se sig for, om man går det rigtige sted. Nej, jeg tænker på fortov, hvor det kun er fortov. Der er ligesom en uskreven men vedtaget regel om, at det er lovligt at cykle på fortovet. Om det er lovligt, ved jeg ikke.

Rbb Abendschau har taget fat på temaet Berlin som cykelby. De vil køre en serie om emnet, og i søndags havde de et indslag om cykeludlejning, firmaer, priser, hvordan man gør, osv. Det er nyttig info for turister, der vil vove sig ud i trafikken på cykler. Se indslaget om cykeludlejning her: http://www.rbb-online.de/abendschau/archiv/20140420_1930/mietfahrraeder-im-test.html

I går handlede det om, hvor cykelvenlig Berlin er. Journalisten indleder med at fortælle, at Berlin ikke kan måle sig med andre store byer i Tyskland, når det gælder cyklisme. Derefter kommer et filmindslag, der viser en række farlige situationer, cyklisterne kan være impliceret i. Og så har Abendschau inviteret Staatssekretär für Verkehr, Christian Gaebler i studiet. Han erkender, at der ikke er optimale forhold for cyklister i Berlin. Han siger ikke at “han har en rigtig god løsning i næste uge”, men at der arbejdes på sagen. Der er afsat midler til at forbedre forholdene for cyklister, og man vil bl.a. sørge for at markeringen af cykelsti (jeg vil tro det er bemaling med cykelsymbol på vejen, han mener) bliver væsentligt udbredt i den kommende tid. Det skal blive spændende at følge, hvor cykelvenligt Berlin udvikler sig – se indslaget her http://www.rbb-online.de/abendschau/archiv/20140421_1930/wie-fahrradfreundlich-ist-berlin.html

formats

Berlin for mine fødder…

OLYMPUS DIGITAL CAMERAStorbyferier giver ofte ømme fødder, fordi man kommer til at gå mere end man er vandt til. Selv i Berlin, hvor den offentlige trafik er helt fænomenal til at krydse byen rundt på kort tid. Ømme fødder har brug for pauser, så det gælder om at finde nogle oplevelser, hvor man kan hvile lidt og opleve samtidig. Her er et godt bud på det.

Vi taler om Panoramapunkt, som er udsigtsplatformen i Kolhoff Tower på Potsdamer Platz. Det er den brune skyskraber, se foto. Jeg var deroppe i fredags og det kan anbefales af flere grunde. Bl.a. var der ikke nogen nævneværdig kø omkring kl. 14 om eftermiddagen – måske 10-15 mennesker foran os. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti, at det altid er sådan, men det virker ikke som om, det er en af de meget søgte turistattraktioner.

Turen i elevatoren er noget for sig selv. Man bliver ført i en gruppe, så man skal ikke selv trykke på knappen. Der bliver talt, hvor mange mennesker, der kommer ind – og så må man vente til næste tur. Inde i elevatoren kan elevatorføreren lige nå, at fortælle, at man nu står i Europas hurtigste elevator, og at man om 23 sekunder er oppe i 100 m højde. Min ledsager tog tid, og det stemte med de 23 sekunder. Så det er altså lidt pral, når de på hjemmesiden siger 20 sekunder. Men 3 sekunders pral, det er vel også OK? Billetten koster 6,50 Euro for voksne, børn under 6 år er gratis. Der er mulighed for familierabat, det kan I læse om på hjemmesiden.

Når man kommer op, går man ud på en svalegang, hvor der er udsigt over hele Berlin. Desuden er der paneler med informationer om det man kan se med historiske fotos af samme steder. Der er mulighed for at komme endnu et niveau op, og det skal I endelig også gøre. Når I har fået taget billeder (jeg gik nærmest amok) og øjnene er mættede med indtryk, kan I gå ned til caféen og få lidt at styrke jer på. I kan måske være heldige at få en vinduesplads, som vi fik uden problemer. Det er helt fantastisk at sidde med en god øl og en quiche og samtidig have Berlin for sine fødder. Efter det var vi og vores fødder klar til at tage ned igen på 23 sekunder og gå videre til næste oplevelser.

Se mere på Panoramapunkt.de

formats

Søndagsåbent i Berlin

I Berlin holder butikkerne generelt lukket. Men der er nogle undtagelser, hvor de må holde åbent. Det fastlægges af senatet i berlin for et år ad gangen, hvilke søndage det er muligt.

Søndag den 4. maj er en af de søndage i 2014, hvor butikkerne i Berlin må holde åbent. Butikkerne har ikke pligt til at holde søndagsåbent, det er blot en mulighed, de har. Listen over de otte datoer med søndagsåbent i 2014 kan man se på berlin.de. men jeg har faktisk for nylig hørt Berliner Rundfunk køre reklamer for Verkaufsoffener Sonntag på andre dage end dem på listen, så der er måske lidt optøning på området.

Der er som regel en anledning til at butikkerne må holde åbent, ofte er det i forbindelse med et større arrangement, den 4. maj er det Berliner Theatertreffen und Gallery Weekend 2014. På søndage er butikkerne dog først åbne fra kl. 13 og de lukker kl. 20.

Floh er det tyske ord for loppe, og Markt betyder marked. Hvad siger det? Loppemarked. Nu er det ikke sådan, at man får lopper af at gå på loppemarked, man man kan godt blive bidt af at det. Nogle mennesker kan ikke gå forbi et loppemarked uden lige at skulle scanne alle boderne. Sådan et menneske kender jeg – og jeg har også nydt godt af hendes fund i ny og næ. Så her skal jeg på kraftig opfordring fra Nauja også henvise til berlin.de’s liste over loppemarkederne i Berlin, som afholdes på søndage.

Desuden giver berlin.de gode tips til, hvor man kan shoppe i almindelighed. Her er også listet Neueröffnungen – altså nyligt åbnede butikker, og den liste er lang. Det er bl.a. nogle af de 60 specialbutikker, som er åbnet i Bikini Berlin, det restaurerede Bikini-Haus – i dette forår.

Endelig vil jeg lige nævnte, at der der nogle supermarkeder, som generelt har åbent om søndagen, og dem har berlin.de også været så venlige at opliste. Et af dem er Ullrich, som ligger ved Bahnhof Zoo – og der har jeg tit handlet, når jeg har boet i Rankestrasse. Det er et stor supermarked, som har alt, hvad man skal bruge. Andre er bl.a. Edeka på Bahnhof Friedrichstrasse og Kaisers på Hauptbahnhof. Se listen over supermarkeder med søndagsåbent.

formats

Museer jeg selv har besøgt – opdateret

Published on 19. april 2014, by in Museer.

Alle med smart phone, tablet, Ipad eller såmænd blot en PC ved, at opdateringer er blevet lige så fast en bestanddel af vores hverdag som den daglige vitaminpille, for at systemet virker som det skal.

Sådan er det også med linkene her på berlin-nyt. Jeg lover ikke, at jeg kan følge med på alle fronter, men engang imellem foretager jeg en link-revision her og der. Det har jeg lige gjort på siden “Museer jeg har besøgt”, som man finder under fanen Museer.  Opdateringen var hårdt tiltrængt, viste det sig. Men nu virker alle linkene, så I kommer det rigtige sted hen, når I klikker på dem.

I kan altså roligt tage et kig på listen og blive inspireret. Jeg henviser uden yderligere kommentarer til museernes hjemmesider. Det at jeg har dem på listen, er i sig selv et udtryk for, at jeg vil anbefale andre at se museet. Men i forbindelse med mit besøg på museet skriver jeg som regel et indlæg om det eller den udstilling, jeg har set. I går var jeg f.eks. en tur på Musikinstrumentenmuseum, det var vældig interessant, og det fortæller jeg mere om en af de kommende dage.

 

formats

Påskekoncert på Carillon i Tiergarten

“Carillon” – det var en nyt ord for mig. Det vil jeg gerne indrømme. Men på gratis-in-berlin.de har de heldigvis link til oplysning om sagen.

Gratis in Berlin sender nyhedsbrev til mig hver uge, og i denne uge benyttede jeg det til at kigge lidt frem på, hvad der sker i påsken af gratis tilbud. Et af dem er påskekoncert den 20. og 21. april på klokkespillet Carillon i Tiergarten. I har sikkert ligesom jeg bemærket det høje klokketårn, som man passerer på vej til Reichstag, og så bare konstateret, at det nok er et klokketårn og derefter koncentreret jer om oplevelsen i Reichstagskuplen.

Men det er nok værd lige at dvæle lidt ved klokketåret. Det rummer nemlig et af Europas største klokkespil. Og på Carillon Berlins hjemmeside får man beskrevet, hvad sådan et klokkespil består af, og hvordan det betjenes. Se link til slut i teksten.

Carillonen/t i Tiergarten har 68 klokker og et register på 5½ fuldkromatiske oktaver. Den største klokke vejer 7,8 t. Det betjenes udelukkende med håndkraft, eller man skal nok snarere sige med kropskraft – man spiller  på et klaviatur, men med knyttet næve – og så bruger man også fødderne på pedaler. Repertoiret kan være såvel klassisk som populærmusik.  Den der spiller på klokkespillet kaldes en  carillonneur, og til påskens koncerter er det Jeffrey Bossin.

Vi kender nok alle klokkespillene fra kirker i de store byer, hvor vi færdes. Lige pludselige hører vi en kendt melodi på kirkeklokkerne – det kan godt virke overraskende, at høre kirkeklokkerne spille f.eks. Kom maj du søde milde. Det gør det al fald på mig.

Tårnet med klokkerne i Tiergarten er uden kirke, og det blev rejst i 1987. Det var en gave til Berlin fra Daimler-Benz, hvilket har foranlediget øgenavnet Big Benz. Der spilles hver dag kl. 15, men i Påsken er der altså et særligt program med koncerter. Efter koncerterne kan man få en rundvisning i tårnet, man behøver ikke melde sig på forhånd. Der er ikke elevator op, så det er 180 trin opad, inden man kommer til klokkespillet. Men så bliver man også belønnet med en fantastisk udsigt ud over Berlin.

I kan læse mere på den  (lidt gammeldags) hjemmeside, der findes for Carillon Berlin.

Se en film fra youtube, hvor der spilles på klokkespillet (Ich hab’ noch einen Koffer in Berlin)

formats

Berlin – en kulturrejse

 

wpid-20140416_210033-1.jpgPå min vej til Berlin har jeg denne gang gjort stop i Århus. Det har vist sig at være en god idé på flere måder, selv om anledningen er en dum fejl med billetbestillingen. Der er ingen morgentog, der slutter til ICE, fordi jeg rejser på en helligdag. Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. F.eks at jeg får rejsen delt op, at jeg mødtes med min gamle studenterkammerat, og ikke mindst at jeg lige kunne nå at møde Anders Bager Eriksen og få hans nye rejsebog om Berlin.

Anders er historiker og rejseleder, og berlin-nyts læsere kender ham fra mine henvisninger til hans artikler på historiske rejser.dk, når de kan uddybe nogle af de emner, jeg skriver om. Bogen er i A5 format og på knap 380 sider. Den indledes med en fortælling om Berlins historie og afsluttes med en række helt aktuelle fakta om Berlin. Der indimellem får vi Anders’ guidning i knap 200 seværdigheder i Berlin ordnet alfabetisk under overskriften Berlins seværdigheder A-Z.

Sproget i bogen bærer præg af, at det er artikler, som er skrevet til at blive formidlet mundtligt. Så med bogen i hånden har man indtrykket af at have en personlig, erfaren rejseguide og historiker med sig rundt i Berlin, og jeg vil anbefale at tage bogen med og læse på stedet. Det kunne måske også være en idé for Anders at skabe en app ud fra bogen, hvor han indtaler teksterne?

Men indtil videre har vi bogen. I kan erhverve bogen ved at skrive til Anders. I kan finde Anders’ mailadresse under fanen berlin-nyt SpeZial. Men jeg ved, at Anders er i Dresden de næste dage, så det kan måske vare nogle dage inden, han svarer.

Jeg glæder mig til at bruge bogen i de kommende dage.

formats

Kirkekoncerter i påsken

Påsken er jo en af de største kirkelige højtider, så måske har I på jeres ferieprogram også indlagt et kirkebesøg. Eller tænkt på at kigge forbi en af de mange kirkekoncerter, som arangeres i anledning af påsken?

Der findes en hjemmeside, som hedder Musik in Kirchen. Den er super at tjekke, hvis I kunne tænke jer at gå til en kirkekoncert og planlægge det hjemmefra, men også hvis I spontant fåt lyst og tid til det. Nogle af koncerterne er gratis, andre koster noget. Mange steder er det kotume for de mindre kirkekoncerter, at det er gratis, men man bliver bedt om et bidrag, som man lægger i en kurv, når man går. Det kan være til de optrædende eller til velgørende formål. 

Listen, som jeg linker til, omfatter alle kirker med koncerter i Berlin. Man kan søge indenfor en bestemt periode, et bestemt geografisk område, og efter en speciel genre. Man kan også vælge at søge på alle genrer, og så får man selvfølgelig flest forslag frem.

Jeg synes sådan en lille kirkekoncert er en god afslutning på en begivenhedsrig dag i byen. Med godt musik i stemningsfulde omgivelser bliver man stemt til ro for natten. For øvrigt så jeg,  at der Påskesøndag flere steder er tidlige morgenkoncerter. Det kan I jo selv tjekke nærmere ud på http://www.musikinkirchen.de

formats

1. verdenskrig i farver

En overskrift i RSS Feeden fra Tagesspiegel fangede min opmærksomhed: Postkarten aus der Hölle (Postkort fra helvede) med undertitlen Farvebilleder fra 1. verdenskrig. Overskriften gælder en artikel om en udstilling i Willy Brandt Haus i Berlin, hvor der vises 93 farvebilleder fra slagmarkerne i 1. verdenskrig. Det lyder jo nærmest utroligt, væmmeligt, men også interessant. Jeg blev i hvert fald nysgerrig.Så jeg klikkede mig videre til artiklen.

Først tænkte jeg, at det jo måtte være farvelagte billeder, så god ser kvaliteten ud på de fotografier som er gengivet i artiklen. Men det er altså ægte farvebilleder, der bliver vist på udstillingen. Artiklen fortæller om teknikken, som blev opfundet af brødrene Lumière i 1904, nemlig glasdiapositivet. Det er jo ellers sorthvide film og fotografier, som vi forbinder dokumentationen over 1. verdenskrig med. Så optagelser fra skyttegravene i farver kan godt virke chokerende, som journalisten skriver i artiklen. Det rykker lidt nærmere på i tid og virkelighedsopfattelse. Man kan dø af at være i krig, og i 1. verdenskrig døde 9 millioner soldater, og 5 millioner blev meldt savnede (Gyldendals Den store Danske)

Belysningstiden for at optage et farvefoto med den pågældende teknik var 60-80 gange højere, end den tid, som var nødvendig ved tidens gængse sort-hvid optagelser. Derfor var det umuligt at optage deciderede kampscener. De fleste billeder viser ødelagte slagmarker eller landsbyer, soldater der hviler efter et slag – nogle af dem for evigt, mens fjenden udmattet sidder og kigger på få meter væk. Der er bortset fra en undtagelse ikke tale om krigsromantik, og de fleste af billederne blev ikke offentliggjort før 1918. Undtagelsen er optagelser af  Hans Hildenbrand, som ud over at være krigsfotograf også producerede postkort. Og han udnyttede sin adgang til krigsskuepladsen til at fremstille den falske soldaterromantik til sine postkort.

Anledningen til udstillingen er selvfølgelig 100 år for udbruddet af 1. verdenskrig. Den vises som sagt i Willy Brandt Haus – der er gratis adgang, men husk et “Ausweis”, tag jeres pas med – der er kontrol ved indgangen. Udstillingen er lukket langfredag, men ellers åben i påskedagene. Se mere på http://www.willy-brandt-haus.de/.

Læs artiklen i Taggesspiegel.

 

%d bloggers like this: