Facebook Twitter Google Maps E-mail

The Show must be seen!

Published on 22. oktober 2014, by in Show.

Hausansicht_TheWyld_webI aftes var vi i Friedrichstadt-Palast og se showet The Wyld! Og det var….vildt – helt vildt! Man bliver nærmest slået tilbage i stolesædet af beundring. Med andre ord: Gå ikke glip af det – hvis I skal til Berlin.

Det er ikke nemt at beskrive på en dækkende måde, hvordan sådan en helt magisk opsat scenografi virker. Der var den ene flotte scene efter den anden. De mange artister – dansere, akrobater, luftakrobater, hundedomptører, bmx-cykel-kunstnere, stepdansere, klassiske balletdansere, musikere, sangere og ikke mindst de meget flotte og fantasifulde kostumer gør bare det hele til en fest for øjne og ører.

I anden afdeling præsenteres vi for selveste Nofretite. Hun træder ud af sin montre i Neues Museum og begynder at danse i skikkelse af en høj, flot mandlig danser, der kunne meget med sin krop. I sangen, der var ledsagelse til dansen erklærer Nofretite: Ich bin ein Berliner. Meget sjovt påfund…

Det bragende bifald var helt og fuldt fortjent – og det må gerne gælde hele huset Friedrichstadt-Palast. Der var professionalisme hos alt personale lige fra man trådte ind ad døren til man forlod huset igen.

I kan se en lille teaser til showet her i sidepanelet. For at købe billetter skal I gå ind på Friedrichstad-Palast’s hjemmeside – jeg linker her til den danske.

Koncerter i Pianogalerie

KoncertDet behøver ikke at være i de store og kendte koncertsale, man får de store musikoplevelser. I Pariserstrasse ligger der en Pianoforretning, som hedder Pianogalerie. Det er lige i nærheden af hvor jeg bor, og en dag så jeg et opslag i byen om, at der skulle være en klaverkoncert en aften. Så jeg gik hen og købte en billet og gik til koncerten, som var den 16. oktober.

Pianisten var russiske Sofya Gulyak, og programmet var Bach (Busonis arr.), Medtner og Chopin. Komponisten Medtner kendte jeg ikke i forvejen, men det var dejlig musik at lytte til. Og Chopin spillede S. Gulyak helt eventyrligt.

Det er et ganske lille lokale, de har til koncerter – ca. 50 stole, og omkring de omkring 20 mennesker, som var kommet til koncerten, tror jeg ligesom jeg fik en dejlig oplevelse formedelst 20 €.

Pianogalerie skal have koncert igen den 30. oktober, hvor det er sopranen Evelin Novak, cellisten Polina Yarullina og pianisten Andrej Hovrin der er udøvende. Her koster billetterne 15 €.

I kan læse mere om næste koncert på Pianogaleries hjemmeside.

Willy Brandt Forum Unter den Linden

Willy Brandt Forum Berlin. Foto: Kirsten Andersen

Willy Brandt Forum Berlin. Foto: Kirsten Andersen

For et par dage siden var vi en tur inden om Willy Brandt Forum på Unter den Linden. Her er en flot udstilling om Willy Brandt (1913-1992), som er en af Tysklands allerstørste statsmænd gennem tiden. Han har haft afgørende indflydelse Tysklands historie som udenrigsminister og forbundskansler i Vesttyskland, ikke mindst i kraft af sin indsats for at bløde op på øst-vest konfrontationen under den kolde krig. Udstillingen fortæller om dette politiske virke, og om Brandts samarbejde med de mest betydningsfulde statsmænd i verden. Og selvfølgelig også om Brandt som modtager af Nobels Fredspris i 1971.

Brandt satte med sine besøg i Sovjetunionen og Polen gang i optøningen af den kolde krig. Men det var nok hans knæfald ved kransenedlæggelsen i ghettoen i Warzawa i 1970, som gjorde, at han fik fredsprisen, fortælles det i en film, som vises på udstillingen. Det var en fin, tavs gestus, som ikke kunne misforstås. En undskyldning på vegne af dem, som ikke kunne sige undskyld, men en undskyldning som skulle siges. Det påtog Willy Brandt sig at gøre, selv om han på ingen måde kan siges at have del i skylden for det, som han undskyldte for. Tværtimod – han var som ung venstreorienteret politiker modstander af nazismen og måtte flygte fra Tyskland. Om knæfaldet sagde Brandt selv, at det er sådan en handling man foretager, når ord ikke længere slår til. Episoden med knæfaldet vakte opsigt i hele verden og er nu et begreb i tysk historie under betegnelsen Kniefall von Warschau.

Udstillingen er åben kl. 10-18 hver dag, og det er gratis at se den. Man kan også gratis låne en audioguide. Der tilbydes gratis rundvisning for enkeltbsøgende i udstillingen på lørdage og søndage samt helligdage kl. 13. Mødested er indgangsområdet.

Læs mere på http://www.willy-brandt.de/forum-berlin.html

Audioguide kan lånes gratis. Foto: Kirsten Andersen

Audioguide kan lånes gratis. Foto: Kirsten Andersen

Lysfestival med guide

This slideshow requires JavaScript.

For første gang passer det, at jeg er i Berlin mens der er lysfestival. I går aftes var det anden sidste dag med lys på byen, festivalen slutter i dag kl. 24.00.

Jeg og min søster, som er på besøg i disse dage, besluttede, at vi ville gå med på en af de guidede gåture, som bliver arrangeret i forbindelse med lysfestivalen. Så var vi sikre på, at komme omkring nogle af de bedste steder.

Vi skulle melde os til pr. mail senest kl. 17 samme dag, og vi havde valgt i går aftes kl. 21. Allerede fredag sendte vi en mail og meldte os til og i løbet af lørdagen tjekkede vi mail, mens vi var ude i byen – vi brugte den 30 min. fri wi-fi forbindelse uden logon, som stilles til rådighed forskellige steder i byen. Der var bekræftelse, at der var booket plads til os. Turen kostede 8 Euro.

Vores fremragende guide Katrin Pollok. Kendes ved den kulørte lyskæde om halsen. Foto: Kirsten Andersen

Vores fremragende guide Katrin Pollok. Kendes ved den kulørte lyskæde om halsen. Foto: Kirsten Andersen

Så kl. 21 mødtes vi med guide Katrin Pollok ved Lustgarten og de ca. 20 andre personer, som havde booket tur hos hende. Det viste sig at være en klog beslutning at vælge en guidet tur. For det første var Katrin Pollok var en fremragende guide, som kendte smutveje væk fra den helt vanvittige mængde af mennesker, som befandt sig på Unter den Linden i går aftes. “Sild i en tønde” er den rette beskrivelse af det. Men som sagt, vi blev ledt af mere fremkommelige omveje og de hurtigste ruter til de 10 belyste steder, som guiden ville vise os. Vi fik god til til at tage billeder, og vi fik fortalt om bygningerne og deres historie.

Vi begyndte ved Berliner Dom, gik videre til Palais am Festungsgraben, Universitetet, Bebelsplatz, Gendarmenmarkt. Microsofts hovedkvarter og Brandenburger Tor. Sikke nogle illuminationer – det var helt eventyrligt.

Jeg kan på det varmeste anbefale sådan en tur med Katrin Pollok. Hun giver en tur i aften. Men ellers husk det til næste år – og jeg skal nok nævne det igen næste år. I skal tilmelde jer på den mailadresse, der er opgivet på hjemmeside for Festival of Lights – direkte link her.

 

 

 

Mindested og udendørs udstilling for “eutanasi”-myrdede

Gedenk- und Informationsort für die Opfer der nationalsozialistischen »Euthanasie«-Morde. Foto Kirsten Andersen

Foto Kirsten Andersen

En aften, jeg skulle til koncert i Philharmonie, opdagede jeg en ny udendørs udstilling lige ved siden af Philharmonien, på adressen Tiergarten 4. Som mange af de andre, der var kommet i god tid til koncerten, gik jeg over for at se, hvad det drejede sig om.

Det viste sig at være Gedenk- und Informationsort für die Opfer der nationalsozialistischen »Euthanasie«-Morde (Minde- og Informatonssted for ofrene af nazisternes “eutanasi”-mord), som er blevet åbnet 2. september i år. Eutanasi står selvfølgelig i anførelsestegn, da det ikke drejer sig om medlidenhedsdrab. Ordvalget var blot en af nazisternes typiske måder på at skjule de grusomme kendsgerninger. Det handler om de dræbte handicappede og i nazisternes øjne ikke samfunds-duelige mennesker. Stedet for udstillingen er ikke tilfældig valgt. Det var på adressen Tiergarten 4, at nazisternes planlægning af “eutanasi”-mordene fandt sted.

I den nye udgave af MuseumsJournal fortælles der også om det nye mindesmærke, og her nævnes det, at pårørende til ofrene har været taget med i planlægningen og udførelsen af udstillingen. Udstillingen viser nemlig en række af ofrene med billeder og biografi. Det fortælles endvidere, at udstillingen suppleres af en hjemmeside. Den har jeg været inde på, og her ligger en mængde information, som jeg også kun kan anbefale at læse. I får det direkte link til hjemmesiden her. Hvis I inde på hjemmesiden vælger Startseite kan I også se hjemmesiderne for andre mindesteder for nazisternes ofre.

Nazisternes myrderier er en grusom ting at tænke på. Jeg synes, at man skylder ofrene at gå omkring de udstillinger og mindesteder, der efterhånden er blevet oprettet.

Gedenk- und Informationsort für die Opfer der nationalsozialistischen »Euthanasie«-Morde. Foto: Kirsten Andersen

Gedenk- und Informationsort für die Opfer der nationalsozialistischen »Euthanasie«-Morde. Foto: Kirsten Andersen

Europäischer Monat der Fotografie Berlin

Lige nu og en måned frem er Berlin slaraffenland for yndere af fotoudstillinger. I går åbnede nemlig  fotofestivalen Europäischer Monat der Fotografie (MdF Berlin).

Festivalen er den største fotofestival i Tyskland og det er nu 6. gang den holdes. Den holdes altid i Berlin og det sker hvert andet år. Det er organisationen Kulturprojekte Berlin GmbH, der står for festivalen i samarbejder med museer, kulturinstitutioner, galerier, ambassader og fotoskoler i Berlin og Potsdam.

Temaet for festivalen i år er “Umbrüche und Utopien. Das andere Europa” (Forandringer og utopier. Det andet Europa). Krige, kriser, løsrivelser og samfundsudviklingen ændrer hele tiden billedet af Europa, og det er så under den hat, at udstillingerne præsenteres. Fotografierne har såvel historiske vinkler som fokus på samtiden. Fotografierne på festivalen er udvalgt af en jury blandt 170 ansøgende fotokunstnere.  MdF Berlin er i det europæiske EMoP – European Month of Photography, og i det regi er udstillingen „MemoryLab: The Sentimental Turn“ i Martin-Gropius-Bau blevet til.

Der er mange udstillingssteder og mange kunstnere. På hjemmesiden for MdF Berlin (vælg mellem engelsk eller tysk) er det forholdsvis nemt at danne sig et overblik. Forsiden af udstillingen er udelukkende billeder (naturligt nok for en fotoudstilling). Ved at holde musen over billedet, ser man oplysninger om den pågældende udstilling. Men gå også ind på fanerne og læs nærmere om udstillingerne, kunstnerne og stederne, hvor de udstiller.

Jeg skal i al fald have set nogle af udstillingerne. Rbb Stilbruch i går gav mig lyst til at se udstillingen i Haus am Kleistplatz – Reenactment MfS, hvor kunstneren Arwed Messmer har været i Stasis arkiver og kigge på foto-optagelser af de situationer, der var opstået ved mislykkede flugtforsøg. En tragisk ting at forfølge og udstille, men en vigtig del af Tysklands og Europas historie at trække frem i lyset. Se evt. indslaget fra Rbb Stilbruch

Se evt. indslaget om hele fotofestivalen fra Rbb Abendschau.

25 året for murens fald

25 års jubilæet for murens fald er på alles læber i denne tid her i Berlin.  Det er i TV, radio, aviser og på byens plakater. Og der forventes et boom af gæster i Berlin i dagene omkring den 9. november.

Endnu har jeg ikke deltaget i noget arrangement, der direkte har med murens fald at gøre. Men når man færdes i Berlin mindes man jo ustandselig om, at byen har været delt og den forudgående historie. Selvfølgelig gør man det.

Der er mange, der har bedt mig om at skrive noget om 25 års jubilæet, og hvad der sker i den anledning. Og det skal jeg gerne gøre. Jeg kan selvfølgelig ikke tage alt med, men nævne de store arrangementer og henvise til hjemmesider, hvor man kan gå videre.

Det store højdepunkt bliver det man kalder Lichtgrenze og Ballonaktion. Fra den 7. – 9. november opstilles en lysinstallation med tusinder af oplyste heliumballoner på den ca. 15 km lange strækning af den tidligere murgrænse fra Bornholmer Straße via Bernauer Straße til Reichstag og Brandenburger Tor, forbi Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie og East Side Gallery til Oberbaumbrücke. Langs strækningen vil der være stationer med information til publikum og mulighed for at deltage i rundvisninger og se historiske filmcollager. På selve dagen, den 9. november kl. 19 vil Klaus Wowereit ved Brandenburger Tor give signal til at slippe ballonnerne fri, så de vil stige mod himlen som symbol på åbning af grænsen. Og Daniel Barenboim vil dirigere Staatskapelle Berlin i Beethovens Ode an die Freude (9. symf.)

For mange vil en spadseretur langs lysinstallationen og festen ved Brandenburger Tor nok være højdepunktet, og det bliver sikkert også vores program – forhåbentlig så tæt på Brandenburger Tor som muligt. Men der er utallige begivenheder forbundet med jubilæet. På berlin.de’s side om 25 års jubilæet kan I finde alle begivenhederne under den paraply. Vær opmærksom på, at man skal scrolle ned under billedet for at se oversigten over begivenheder. Læg også mærkt til, at der er forskellige muligheder at indsnævre sin søgning på. Også visitberlin.de er værd at besøge – det er nok nogenlunde de samme begivenheder, der publiceres, men der er forskellige måde at søge på.

Et besøg på Gedenkstätte Berliner Mauer ville også være meget relevant i forbindelsen med 25 års jubilæet for murens fald, se mere på http://www.berliner-mauer-gedenkstaette.de/de/index.html.

Ach! Niko Ach! OK!

ach-niko-ach-2014-5Det er ikke så tit, berlin-nyt kommer med restaurant anbefalinger. Men det vil jeg gøre i dag.

I aftes var jeg ude at spise sammen med en af mine lokale kontakter i forbindelse med berlin-nyt. Det var hende, der havde anbefalet “der Grieche” Ach! Niko Ach!. Sådan et navn på en restaurant giver jo med det samme forventninger om en munter stemning. Og det skal jeg også love for blev indfriet. Ikke sådan, at det var for meget, men lige tilpas.

Nu kommer jeg ikke sådan på græske restauranter og har aldrig været i Grækenland, så jeg ved ikke om det er normalen – men det første vi fik, var et snapseglas fyldt med uso. Da vi begge var lidt forsigtige med det, og tjeneren bemærkede det et stykke hen i hovedretten, hvor vi jo fik rødvin til, så fik vi lige en bemærkning om, at det var for dårligt og glasset blev fyldt helt op igen med lang stråle. Og som regel fik vi en kommentar med, når de kom forbi bordet – det var meget hyggligt.

På sådan en restaurant går man jo ikke ind for at nyde den højere gastronomiske kogekunst i Michelinstjerneklassen. Så maden levede fuldt op til forventningen om god græsk mad og smagte rigtig dejligt. Jeg bestilte lammekølle med fetaost og grønsager. Pæn stor portion.

Facade og interiør er holdt i de de græske blå-hvide farver, og servietten er der gjort lidt ekstra ud af med illustrationer af de kendte bygningsværker fra den græske oldtid, Olympen, Knossos, Parthenontemplet osv. Bare et tip, hvis man kender nogen, der samler på servietter :) Stedet er afslappet og der var mange gæster – hvilket altid er tilfældet, sagde Simone, som jeg spiste sammen med. Er det i weekenden, vil det være klogt at bestille bord.

Alt i alt – et spisested med god mad til fornuftige priser og en dejlig afslappet og munter stemning. Ach! Niko Ach! ligger Kurfürstendamm 97-98 og I kan læse mere på deres hjemmeside http://www.achnikoach.de/.

Den tyske modstand mod nazismen

Foto: Kirsten Andersen

Foto: Kirsten Andersen

Gedenkstätte Deutscher Widerstand er dels et mindested for for de mennesker, som mistede livet i deres modstandsarbejde mod nazismen og dels en dokumentationsudstilling for, hvor mange forskellige former for modstandsbevægelser, der var.

I går besøgte jeg GDW, for begge dele er det godt at gøre sig klogere på som turist i Berlin. Der har jo ikke ligefrem været den mest nuancerede information omkring emnet siden 2. verdenskrig sluttede  – hverken i Danmark eller andre steder. Men hvis man tænker sig bare en lille smule om, skulle man nok kunne forestille sig, at ikke hver eneste tysker i 1930’erne og 1940’erne har været tilhængere af nazismen. Selvfølgelig var de ikke det. Modstanden var der. Og det, der er så fint ved udstillingen er, at den viser mangfoldigheden af modstand.

Udstillingen er meget overskueligt opdelt i 18 afdelinger. Først og fremmest handler det om Stauffenberg-gruppens attentat mod Hitler den 20. juli 1944. I anledning af 70 årsdagen blev denne nye udstilling åbnet i år. Det er meget interessant at se, hvor omfattende militæret var involveret i attentatet, at følge hvordan det gik time for time den dag. Og det gør man i det selv samme kontor, hvor Stauffenberg havde sin arbejdsplads i Bendlerblock. Især gjorde det indtryk på mig, hvor mange personer, der var med til at planlægge attentatet. Jeg fotograferede væggen, hvor de er afbildet.

GDW. Folkene bag 20. juli attentatet. Foto: Kirsten Andersen.

GDW. Folkene bag 20. juli attentatet. Foto: Kirsten Andersen.

En anden enkeltperson, som udstillingen fortæller om, er Georg Elser. Han forsøgte et attentat mod Hitler i Münchenallerede i 1939. Det er også interessant at erfare mere om dette. Attentatet mislykkedes som bekendt, og Elser blev arresteret og kom i KZ-lejr. Han blev henrettet så sent som den 9. april 1945.

Ellers beskriver udstillingen modstanden mod nazismen indenfor arbejderbevægelsen, kirken, kunstnere og intellektuelle, ungdomsbevægelser, Der Kreisauer Kreis, Die Weisse Rose, Die Rote Kapelle og flere andre modstandsbevægelser. Der er udstillet adskillige aftryk af opråb og advarsler fra alle disse grupper til den tyske befølkning op til valget i november 1932.

Tag omkring GDW og se udstillingen, kære gymnasielærere i tysk og historie: tag jeres elever med hertil og giv dem nogle opgaver. Det er gratis at besøge stedet og man kan gratis få en audioguide med rundt – det gjorde jeg, og det fungerede vældig godt.

Se mere på www.gdw-berlin.de 

Museerne i Dahlem

Dahlem1_reduHer i weekenden havde jeg besøg i Berlin. Gitte, som besøgte mig, ville gerne se museet for asisatisk kunst i Dahlmen. Så der tog vi en tur ud i lørdags. Museet for asiatisk kunst er en del af Museen Dahlem, hvor Berlins statslige museer har deres samlinger af kunst og kultur udenfor Europa. Det er Museum für Asiatische Kunst og Ethnologische Sammlungen. Desuden rummer huset også Museum Europäischer Kulturen.

Det blev en meget stor oplevelse for mig. Sikkert også fordi jeg slet ikke havde forventet, at det var så stort. Alene afdelingen med asiatisk kunst rummer tusinder af objekter – kunst og kunsthåndværk fra flere tusinde år i det indo-asiatiske kulturområde. Der er de kendte store vaser fra Ming-dynastiets tid, der er flotte lak-arbejder, grafik, maleri, kimonoer osv. Og der er moderne værker som fx Ai Weiweis Tehus. Meget overvældende.

 

I den etnologiske samling koncentrerede jeg mig om at det afsnittet om Amerika. Og det gjorde et stort indtryk på mig. Selv om jeg selvfølgelig godt ved, at indianerne har fundets i virkelighed, så er det noget andet at stå overfor en stor flot fjer-hovedprydning, telte og totempæle. Der var slet ikke tid til at gå i detaljer med at læse om alle genstandene, det må blive en anden dag.

Dahlem2_reduJeg ville også lige runde museet for europæiske kulturer. Stedet er så stort, at jeg måtte spørge om vej til dette flere gange. Heldigvis var personalet utrolig venligt til at følge med og vise vej. Men de er sikkert også vant til at publikum må spørge, for man kan hurtigt tabe orienteringen. Museet for Europæisk kultur rummer genstande fra hverdagen og fra Europas kulturhistorie.

Her kan man f.eks. se en venetiansk gondol på nært hold, meget interessant. En dejlig udstillingsgenstand at møde her var også en rekonstruktion af John Lennon og Yoko Ono’s hotelseng fra deres bed-in, Make Love not War happeningen  i Amsterdam 1969. Publikum bliver opfordret til at ligge sig i sengen og blive fotograferet. Som I ser, nøjedes jeg med sengen. Læs mere på Museen Dahlems hjemmeside.

Make Love not War. Foto: Kirsten Andersen

Make Love not War. Foto: Kirsten Andersen