Facebook Twitter Google Maps E-mail

Kapitulation – Tulipanshow og Studentermusik

Friluftsudstillinger flere steder i Berlin
I anledning 70 året for 2. verdenskrigs afslutning – kapitulationen til russerne i Berlin den 2. maj og den totale kapitualation den 8. maj – er der opstillet store plancher rundt om i byen. Det er udstillingen Alltag zwischen Krieg und Frieden – Im Rahmen des Projektes “Mai ’45 – Frühling in Berlin. Jeg ville absolut tage disse udstillinger med, hvis jeg var i Berlin nu. Der er som regel meget information omkring sådanne udstillinger, og det at være lige på stedet, det handler om, det giver noget særligt til oplevelsen.

Udstillingerne med hver sit tema er placeret på disse centrale steder:

  • Brandenburger Tor: Slutning på krigen og begyndelse på freden – hverdag i Berlin 1945
  • Lustgarten:  Sejr og besejrede
  • Joachimsthaler Platz:  Flygtninge og ophold
  • Alexanderplatz:  Forsørgelse og ernæring
  • Wittenbergplatz: Kunst og kultur
  • Potsdamer Platz: Infrastruktur og genopbygning

Vi kender det fra bøgerne og filmene bl.a. Der Untergang og En kvinde i Berlin – men for befolkningen dengang var det virkelighed. Udstillingen viser, hvad hverdagen i Berlin var for et ragnarok i tiden efter kapitulationen. Læs meget mere om udstillingen på Kulturprojekte Berlin, hvor I også gratis kan downloade et hæfte om udstillingen.

Se også Rbb Abendschaus indslag om udstillingen.

På udstillingens hjemmeside fortælles også om app’en „espoto“ kan man her i foråret tage en helt særlig tur gennem Berlin. Man bliver ført i sporene af krigsafslutningen og på seks historiske steder er der spørgsmål og opgaver, som man skal løse. På overnnævnte link til Kulturprojekte Berlin kan I læse mere om, hvordan I downloader appen og kommer i gang. Så vidt jeg kan se, kan app’en bruges i mange andre sammenhænge, så vær opmærksom på den, hvis I rejser med skoleklasser eller som familie med børn.

Udstilling i DHM
Deutsches Historisches Museum åbnede i fredags, den 24. april udstillingen 1945 Niederlage. Befreiung. Neuanfang (1945 Nederlag. Befrielse. Ny begyndelse). Også her viser udstillingen, hvordan hverdagen var i tiden efter krigens slutning. Med udgangspunkt i 36 personers oplevelser beskrives, hvordan krigsårene havde virket på menneskene og deres sameksistens. Udstillingen varer til 25. oktober og jeg vil skrive mere om den senere. Læs mere om udstillingen på DHM’s hjemmeside. Også her kan man downloade en pdf-flyer.

Til udstillingen er der et helt formidlingsprogram. Særligt interessant for danske museumsgæster er et arrangement den 27. maj med titlen Eine Kindheit in Dänemark, hvor Hellmut Seifert Toftdahl fortæller om at være søn af en af en tysk soldat. Der er selvfølgelig også omvisninger i udstillingen – den første allerede i dag kl. 15, men se DHM’s kalender for flere tider.

Tulipaner i Britzer Garten

Foto: Kirsten Andersen

Tulipanshow i Britzer Garten
Nu til noget helt andet: Det er forår og det er lige nu, at tulipanerne blomstrer i Britzer Garten. Tag en tur ud og se tulipanerne, det er så flot. Og mon ikke også alle frugtræerne derude står i fuldt flor nu? Læs mit tidligere indlæg om tulipanshowet her.

Absolventenkonzert i Konzerthaus
Studerende ved Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin får i forbindelse med deres afgangseksamen mulighed for at spille med professionelle orkestre. Onsdag den 29. april kan man for 10 € komme til sådan en Absolventenkonzert i Konzerthaus på Gendarmenmarkt. Her er det dirigentstuderende som dirigerer Konzerthausorchester og musikstuderende som er solister. Se mere om program og billetkøb på Konzerthaus’ hjemmeside.

Foto: Kirsten Andersen

Strejken er slut

Published on 24. april 2015, by in Trafik.

Strejken ved Bahn og S-Bahn er slut og alle strækninger kører normalt igen, men man skal måske forvente nogle forsinkelser. Se artikel i Berliner Morgenpost

http://www.morgenpost.de/berlin/article140013384/Auch-nach-dem-Streik-kommt-es-zu-Verspaetungen-bei-der-S-Bahn.html

Strejke igen på Bahn og S-Bahn

Published on 22. april 2015, by in Trafik.

S-Bahns og DB’s togførere strejker igen.  Der bliver dog kørt efter en nød-køreplan. Lyt til radioen, f.eks. Berliner Rundfunk eller se BVG’s hjemmeside.

Beliner Morgenpost har en side med oversigt over køreplaner under strejken. Her oplyses, at strejken skal slutte torsdag den 23.4. kl. 21.

http://www.morgenpost.de/berlin/article139858662/Liveticker-S-Bahn-veroeffentlicht-Notfahrplan.html

Berliner Philharmonikerne og Museum für Kommunikation

To ting vil jeg fortælle om denne uge. Kan synes som to helt forskellige emner, men de har nu noget med hinanden at gøre. Kommunikation og musik. Jo musik er en form for kommunikation, hævder en god ven jeg har. Og jeg kan give ham helt ret. Dertil kommer at musikken kan nå os med forskellige kommunikationsmåder – også de allernyeste: streaming via internet.

Kære læsere: lige nu, mens jeg skriver sidder jeg og kigger over brillekanten indimellem hen på mit TV og nyder Berliner Philharmonikerne spille Brahms. Det er Simon Rattle der dirigerer og det er selvfølgelig fra Philharmonie. Det er den såkaldte “digitale koncertsal” – jeg så på Facebook, at man nu kunne se denne koncert ganske gratis. Man skal logge sig ind eller oprette et logind, hvis man ikke har et i forvejen – og så er der musik til fri nydelse. Det er dog kun en gang imellem, at de tilbyder gratis koncerter. Ellers kan man købe billet til den digitale koncertsal. Det har jeg også prøvet, og så har man faktisk adgang til arkivet med koncerter og film i 7 dage for de samme penge – 9,90€. Se mere om digitale billetter generelt her. Men i dag er det altså gratis https://www.digitalconcerthall.com/concert/20250?a=facebook&c=true.

Philharmonie Belin. Foto: Kirsten Andersen

Philharmonie Belin. Foto: Kirsten Andersen

Jeg har også været til dejlige koncerter i Philharmonie, og her får I link til programmet for koncerterne. Når man er i Berlin, skal man jo endelig ikke gå glip af en god koncert i Philharmonie. Så meget om Berliner Philharmonikerne og kommunikation.

Så var det Museum für Kommunikation. Jeg besøgte det, da jeg var i Berlin i påsken i år. Det var specielt for at se udstillingen Dialog mit der Zeit. Udstillingen handler om det at blive ældre og at være gammel. Og man må jo sige, at det er et emne, der vedrører alle, selv om man ikke tror det, før man nærmer sig de 50 år :) Udstillingen kan kun ses, når man deltager i en rundvisning. Guiderne som er med rundt har selv så mange år på bagen, at de ved, hvad de snakker om.

Man begynder i et rum, hvor man sidder omkring et ovalt bord og ud fra nogle billeder taler om, hvordan man forestiller sig sin alderdom. Derefter kommer man ind i et stort oplevelsesrum, hvor man kan prøve på sin krop, hvordan det er at blive gammel. Nedsættelse af syn og hørelse, besvære med at bevæge sig osv. Til slut kommer man ind i et rum, hvor man skal gætte/bedømme nogle spørgsmål/fakta omkring samfund og ældre mennesker – og det er selvfølgelig det tyske samfund, som nok stort set er ligesom det danske, hvad disse forhold angår. Det blev dog meget fremhævet blandt deltagerne, at mange tyske pensionister må arbejde for at få det til at løbe rundt. Pensionen er simpelt hen ikke høj nok i Tyskland til at man kan leve af den. Og det gælder nok specielt kvinderne, fordi det ikke har været almindeligt at de var udearbejdende og optjente pension.

Hvis man ønsker at komme med på rundvisningen skal man skrive sig på en seddel som ligger ved indgangen til  udstillingen. Her kan man også se, hvornår næste rundvisning begynder. Guiden sagde flere gange, at de var overraskede over den store interesse for udstillingen, de havde slet ikke regnet med, men de er selvfølgelig glade for det. Udstillingen Dialog mit der Zeit vises til 23. august.

Da jeg var med på rundvisningen i udstillingen var der både børn, unge, midaldrende og ældre med. Men jeg tror at arrangørerne havde mest regnet med at det var gamle mennesker der kom. De skulle måske ændre lidt på konceptet til fremtidige udstillingssteder denne vandreudstilling kommer til.

Der er i høj grad noget for hele familien på Museum für Kommunikation. Hele kommunikationens historie fra diligencen og postvognene til et stort verdenskort, hvor man kan se aktiviteterne på interenettet. En hel væg med mange forskellige telefonapparater, modeller af postbiler. Og selvfølgelig hele historien om telegrafen osv. Der er meget at se på. På gulvet midt i den store flotte bygning løb et par børn og legede med to robotter. En af robotterne fulgte efter en bold, kunne man se. Det morede børnene, om robotterne også morede sig, ved vi ikke :)

 

Tag med på en rundvisning

I ugen der kommer er der rigtig mange tilbud om at komme med på guidede ture på mange forskellige museer. I kan se mere om rundvisningerne på Museumsportal Berlin.

Fra listen ville jeg vælge en omvisning i en eller flere af disse udstillinger:

Find evt. selv andre eller flere rundvisninger på Museumsportal Berlin.

Smart bord-reservation til restauranter i Berlin

1367219_fresh_salmon_sandwichJeg er blevet opmærksom på firmaet Quandoo, som har en booking service, hvor man online kan bestille bord på restauranter i Berlin. Man kan søge efter hvilken mad-kategori man er til: asiatisk, tysk, svejsisk, fransk, græsk, italiensk – ja hele verden rundt. Derforuden kan man søge på bydel, så man kan finde noget i nærheden af, hvor i Berlin man opholder sig. Når man har fundet den ønskede restaurant, kan man booke bordet online med det samme – vælge klokkeslet og antal personer.

Det er da nemt! Og man sparer en måske lidt besværlig telefonsamtale og evt. misforståelser.

Man skal logge sig ind for at kunne booke bord online, og det er vel rimeligt nok, at stedet skal have nogle oplysninger.

Jeg har ikke selv prøvet denne online booking, men det vil jeg da gøre, næste gang jeg går ud og spiser i Berlin.

I finder denne tekst under fanen Spisesteder i Berlin fremover.

Gå til online reservation på https://www.quandoo.de/berlin

Udstillingerne på Martin-Gropius-Bau

Foto: Kirsten Andersen

I fredags gik jeg på Martin-Gropius-Bau og så udstillingerne, som jeg havde planlagt at ville se.

Jeg tog udstillingen om ZERO gruppen først. Og det KAN være, at det er derfor, at den gjorde størst indtryk. Men jeg ttror faktisk også at  dette skyldes den flotte måde det er lykkedes dem både at ophænge og formidle udstillingen. Og så selvfølgelig, at den tid, hvor gruppen opstod og virkede var en interessant periode i kunsthistorien – efter min mening. Der blev slået nogle slag i bolledejen og sat nogle spor i lagkagen. Dokumentarmaterialet i udstillingen i form af avisudklip og klip fra TV-udsendelser minder tydeligt om, at samtidens publikum og mange kunstanmeldere ikke kunne se, at gruppens kunst og performances havde noget som helst med kunst at gøre. Det har der jo været nogle andre der kunne, når man nu 50 år senere præsenterer en så omfattende og imponerende udstilling.

Det er nok nemmere for nutidens publikum, der er alligevel løbet meget vand i kunst-åen på de 50 år, og der skal nok meget mere til at provokere os nu. Men det lille hæfte, som man får udleveret ved indgang til udstillingen er alligevel meget nyttigt at have med. Her er en kort biografi af de enkelte kunstnere og deres særlige filosofi og metode. Jeg læste det i al fald rum for rum, før jeg betragtede de nogle gange særprægede kunstværker – som fx Henk Peeters værk Akwarell. Det er 19×19 klare plastikposer, trekvart fyldt med vandt og ophængt,så de danner et kvadrat. Men jeg må sige, at netop dette værk faktisk ikke krævede så meget forklaring, det præsenterer så at sige selv selv og er efter min mening ret smukt.

Udstillingen er bygget op i rummene omkring det store rum i stueetagen i Gropius-Bau. I det store rum er der en dokumentarudstilling om Gruppe ZERO med omkring 10 storskærme og masser af montrer og plancher. Jeg tog det meste med og blev meget klogere på ZERO. Helt inde i midten i den store sal svæver en kæmpe skive som drejer om sin egen akse og hvor en lyskegle danner skiftende mønster, alt efter cirklens stilling. Det er kunstneren Heinz Mack, der er kunstneren bag, og værket er tilegnet en anden ZERO-kunstner Otto Piene, som døde i Berlin sidste år, mens han udstillede på Neue Nationalgalerie.

I det lille hæfte kan man også se, at udstillingen den 11. april kl. 20 og hele natten igennem til kl. 8 om morgenen vil være åben for publikum. Her kan man ikke bare se udstillingen, der vil også være musik og dans og man kan spise og sågar sove i udstillingen. Det ville da være lidt af oplevelse – så kan man spare hotelværelset den nat. Se mere her.

Den anden udstilling med kunst fra Tel Aviv Kunstmuseum byder på berømte navne fra kunsthistorien, og der er  flotte værker af bl.a. Kandinsky, Picasso, Max Beckmann, Marc Chagall, Edgar Degas, Mark Rothko og Egon Schiele og et selvportræt af Max Liebermann. I et af de første rum bliver man mødt af en propaganda-agtig film på et væg-til-væg lærred. En ung mand holder en agiterende tale for at få jøder til at vende tilbage til Polen og hjælpe landet på fode igen. DET var da lige godt for meget tænkte jeg – har det været et krav fra Israel for at sende kunsten til Europa, at de sendte en propaganda film med? Jeg forlod rummet – stunned… og lidt ilde til mode. Senere gik jeg tilbage og fandt ud af, at selvfølgelig handler om Yael Bartanas værk And Europe Will Be Stunned. Jeg har åbenbart været så udmattet af ZERO, at jeg ikke kunne gennemskue det i første omgang. Og der var for mange mennesker, til at jeg kunne komme til at læse plancherne. Nu har jeg frataget jer at få den overraskelse – men så er I til gengæld lidt forberedte. Udstillingen er bestemt værd at se, men ZERO gjorde altså størst indtryk på mig.

Se mere på udstillingens hjemmeside.

 

Vivian Maier og Schwestern zur Sonne zur Gleichheit

Nu er jeg endelig i Berlin igen, og hvor er det skønt at gense byen.

Jeg ankom i går godt middagstid, og efter at have tjekket ind på dejlige Hotel Ibis i Wilmersdorf, tog jeg til Willy-Brandt-Haus for at se udstillingen med fotografier af den amerikanske kvindelige fotograf Vivian Maier (1926-2009). Willy-Brandt-Haus har lukket langfredag, og jeg skal nå meget på to og en halv dag, så det måtte være i går. Jeg har skrevet et indlæg om udstillingen tidligere, læs evt her.

image

Der var mange gæster på udstillingen, og den er bestemt værd at gå efter. Man bliver hensat til et Amerika i 1950’erne on 1960’erne, de fleste sort hvide fotos stammer fra denne periode. Det er tydeligt at se, at Vivian Maier har bevæget sig i middelklasse samfundet, men der er også enkelte fotos af personer, som man kan se er mere velhavende. Og der er en del fotos af mennesker fra samfundets bund. Amerika (i dette tilfælde New York og Chicago) på godt og ondt. Der er også enkelte farvefotografier og enkelte 8 mm optagelser.

Oftest viser fotografierne mennesker fanget i en situation, hvor man som beskuer kan digte videre på historien.  Fx et ældre par i en bus, hvor kvinden læner sit hoved mod mandens skuldre med lukkede øjne. Men det kan også være fastholdelse af motiver, man nogle gange også selv har tænkt sig, at der kunne komme et godt billede ud af, fx et træs grene taget op mod himlen, eller en kæmpe dynge trækasser, der pludselig danner et abstrakt mønster.

Et afsnit viser en række selvportrætter af Vivian Maier, de må jo være taget mod et spejl. Et fast og koncentreret blik er karakteristik for alle selvportrætterne, som er fra forskellige tidspunkter i fotografens liv.

image

Efter at have set Vivian Maier udstillingen, gik jeg op på etagen oven over, hvor det viste sig, at der også var en spændende udstilling at se. Udstillingen hedder Schwestern zur Sonne zur Gleichheit. Den handler om kvindelige socialdemokraters kamp for ligeberettigelse gennem historien fra Rosa Luxemburg og Maria Juchacz og op til nu. Ud over plancher med en historisk gennemgang af de milepæle, som er nået gennem tiden, og om dem der endnu ikke er helt slået igennem, vises også en hel væg med store farveportrætter – både malerier og fotografier af de socialdemokratiske kvinder, som er gået i front for ligeberettigelse.

Willy-Brandt-Haus er hovedkvarteret for SPD, det tyske socialdemokratiske parti, derfor fokuseres på socialdemokratiske kvinder, der er selvfølgelig også kvinder som ikke var socialdemokrater, og som har kæmpet for ligeberettigelse gennem tiden.

Mærkeligt nok var der ikke andre end mig og en enkelt hurtigseer, der ville se denne udstilling, som faktisk introduceres allerede i den store hal, når man kommer ind i Willy-Brandt-Haus, der hvor Willy Brandt står som en kæmpe broncestatue. Vær opmærksom på, at I skal vise pas og bliver skrevet på en liste, inden I kan gå ind i udstillingerne. Selvfølgelig af sikkerhedsgrunde. Til gengæld er det helt gratis.

Begge udstillinger  vises til 12. April

Bismarck 200 år

Otto v. Bismarck. Foto: Kirsten Andersen

Otto v. Bismarck. Boruossia-monumentet i Wannsee. Foto: Kirsten Andersen

Den 1. april er 200 året for Bismarcks fødsel. Mange kender ham fra “Bismarck-klumpen”, et stort rød og hvid stribet hold-kæft bolche. Hvorfor dette bolsche fik navnet, ved jeg ikke. Hvis nogen ved det, er de velkomne med forklaringen. (Jeg slog det lige op, og Den danske ordbog på nettet foreslår en misforståelse som forklaring :) http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bismarcksklump)

Men der er heldigvis hjælp at få, hvis vi vil vide mere om denne Bismarck. Anders Bager Eriksen fra historiskerejser.dk samarbejder med berlin-nyt, og han har i anledning af 200 året skrevet en meget interessant og omfattende artikel om Bismarck, som I kan læse her:  http://historiskerejser.dk/otto-von-bismarck/

Bismarck blev som bekendt kaldt jernkanzleren. Men han har også haft en mere blød og romantisk side. Det kan man høre mere om på et foredrag i dag hos Urania Berlin (lidt at sammenligne med vores Folkeuniversitet). Foredraget begynder kl. 15.30, og det er dr. Gerhild H. M. Komander, som fortæller om Bismarcks breve til sin kæreste og hustru gennem 48 år. Se mere her

Påsken for døren

Nu står pmissingåsken og dermed påskeferien virkelig for døren. Ferie er en dejlig ting, og netop på denne tid af året, synes jeg, at man trænger allermest til den. Min påskeferie går som mange gange før til Berlin. Det ved jeg at mange andres også gør.

I går fik jeg en forespørgsel vedr. åbningstider i påsken. Det vil mange andre sikkert også gerne vide, så de kommer her.

I Tyskland er Skærtorsdag ikke helligdag, så der er butikkerne åbent som normalt. Langfredag holder de lukket. Lørdag er åbent som normalt, påskedag og 2. påskedag lukket. Altså bortset fra Skærtorsdag er det ligesom i Danmark.

Jeg vil i den forbindelse lige henvise til en hjemmeside, som blandt mange andre nyttige oplysninger også har en oversigt over åbningstiderne i de enkelte lande i Tyskland. Hjemmesiden hedder www.schnelle-online.info .

I får også lige berlin.de’s side om påskeferie i Berlin – her er en del tips til ferieaktiviteter for hele familien http://www.berlin.de/kultur-und-tickets/tipps/ostern/

God påskeferie!