Fotoudstilling og rundvisning i Museum Ephraim-Palais

For tiden viser Stadtmuseum Berlin fotoudstillingen Berliner Kontraste (2004-2015) i Museum Ephraim-Palais. Udstillilngen præsenterer fotos af to fotografer, Frank Silberbach og Nikolas von Safft. Udstillingen varer til 10. September 2023.

Frank Silberbach (f. 1958) har en karriere bag sig som fotoreporter i DDR og i Vestberlin. Hans fotografier på udstillingen viser muntre og poetiske hverdagsscener fra Berlin i serien Berlin 140°. Læs evt. mere på hjemmesiden for Museum Ephraim-Palais her.

Fotografen Nikolas von Safft (f. 1941) har mere insteresseret sig for Berlins yderområder og hvordan byen Berlin udviklede sig ud mod det omkringliggende Brandenburg efter murens fald. Von Safft har oprindeligt arbejdet som reklamefotograf, men er også uddannet som kunstfotograf. Hans fotografier beskrives på museets hjemmeside som et fotografisk snit i rum og tid og et subtilt arkiv over samfundsforandringer. Hans udstilling kaldes Rundgang (2002-2008). Læs evt. mere her.

Nu på søndag, den 16. Juli kl. 15 er der mulighed for at komme med på en guidet tur i udstillingen Berlin 140°, hvor museets kurator Ines Hahn sammen med Frank Silberbach vil fortælle om fotografierne. Billet til runvisningen kan bestilles på hjemmesiden, men i skrivende stund ser det ud til, at det ikke rigtigt fungerer. Måske kan man også være heldig at der er plads, når man møder op, hvis man vil tage chancen. Jeg tror det kunne være en fin oplevelse at høre fotografen selv fortælle. Rundvisningerne i begge udstillinger fortsætter på søndage i august og september.

Skriv et svar