Forleden dag skrev jeg om markeringer i byen i anledning af 65-året for byggeriet af Berlinmuren.
I dag skal vi tilbage til 1972. En skoleklasse fra Aalborg er på besøg i Berlin, og besøger både ØstBerlin og Vest Berlin.
Her i sommer var jeg på et hyggeligt besøg hos mine meget gode venner Ann og Ole. Da vi efter aftensmaden sad ude på terrassen og nød sommeraftenen, fortalte Ole, at han var med sin klasse i Berlin i 1972, og jeg spidsede straks ører. Da han så også nævnte, at han havde fået flidspræmie for den rapport, han havde skrevet om besøget, blev jeg endnu mere interesseret. Han rejste sig fra bordet og var væk et kort øjeblik, så stod han der med rapporten!
Den var interessant at se, for den var illustreret med hans egne fotografier og forskellige brochurer og billetter fra tiden samt dokumentariske kopier, som det så ud til at læreren havde hjulpet med at skaffe. Det var en virkelig grundigt gennemarbejdet rapport, så jeg kan godt forstå, at den resulterede i en flidspræmie.
At de unge mennesker også dengang havde brug for at more sig og gå lidt til den, vidnede et udklip fra Aalborg Stifstidende om. En læser havde været med samme tog hjem som skoleklassen. Og der havde ikke været ro i sovevognen, kan man man forstå. Oles sidste sætning i rapporten lyder da også: Der var liv og glade dage!
Jeg fik lov til at affotografere nogle sider i rapporten og bringe dem her. Som man ser, er nogle ting forandret i Berlin, andre ikke.
