Berlinale 2024 med dansk deltagelse!

Så er det snart Berlinale-tid igen. Fra 15.-25. februar løber festivalen nummer 74 siden 1951.

Programmet for festivalen er netop blevet offentliggjort, og i år er der igen dansk deltagelse med filmen Vogter. Filmen er instrueret afon Gustav Möller, og hovedrollerne er  Sidse Babett Knudsen, Sebastian Bull og Dar Salim. Spændende om filmen får en bjørn med hjem.

For jer, som har lyst til at deltage i festivalen som tilskuere enten i biograferne i Berlin eller i sofaen derhjemme, er der forskellige muligheder:

I kan købe billetter til biograferne på linket her.

Man plejer at kunne følge åbningen og prisuddelingen live pr. streaming. Når vi nærmer os åbningsdagen er jeg sikker på, at der vil dukke et link op på Berlinalens hjemmeside her. Jeg kan se, at ZDF er samarbejdspartner, så de vil sikkert også vise begivenheder fra festivalen.

I kan altid orientere jer videre på hjemmesiden på linket her.

Og hvis I bare MÅ have en souvenir fra fra Berlinalen, så er der masser af merchandise på shoppen her.

PS: billedet til dette indlæg viser en Berlinale plakat fra 1956.

Skriv gerne en kommentar