Udstillingsstedet c/o Berlin i PostfuhramtOranienburger Straße 35-36 viser fra 19. -26. februar en udstilling med fotografier fra Berlinalen, som netop foregår nu.

18 unge fotografer er blevet udstyret med kameraer og særlig adgangs billet til Berlinalen. De skal alle prøve på at tage det bedste Berlinalefoto. På søndag den 19. februar kl. 15 bliver vinderne afsløret og udstillingen åbnes.

Fotokonkurrencen er et samarbejde mellem c/o Berlin, Berlinalen og firmaet Canon med henblik på at fremme mulighederne for unge fotojournalister. Således er berlinaledirektør Dieter Kosslick protektor for fotoprojektet, og han vil overrække præmierne og åbne udstillingen. De tre bedste fotografer vinder ud over æren et kamera fra Canon til en værdi af 4.300 Euro.

Hvis I går til denne udstilling, så husk at se de andre fotoudstillinger, der vises på c/o Berlin lige nu. Bl.a. er der en udstilling med den kvindelig fotograf Gundula Schulze Eldowy. Udstillingen hedder “Berlin hat mich zur Fotografin gemacht.” og den indeholder fotos fra Berlin i perioden 1977-1990. Den ser faktisk ret interessant ud.

Se flere oplysninger om udstillingerne på c/0 Berlins hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar