Så er det igen tid for Berliner Halvmarathon. Det er en særlig oplevelse at få med i Berlin, hvad enten man selv løber eller ej. Der er spækket med tilskuere der hepper på næsten hele ruten, og byen står i løbets tegn det meste af dagen.
Starten går kl. 10.45 på Karl Marx Allée og så er der ellers lagt op til løbende sight seeing: Berliner Dom, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Schloss Charlottenburg, Ku’Damm, Gedächtnis Kirche, Nollendorfplatz, Potsdamer Platz og til slut Rotes Rathaus. Nu er der på sådan en tur ikke rigtigt tid til at være inde og kigge stederne – det handler jo om at få sin personlige rekord-tid forbedret – men det kan måske give inspiration til, hvad der skal kigges på i dagene efter, hvis man bliver og er turist i byen.
Der er kortere ture for dem der ikke er så veltrænede – endda også stavgang, som på tysk har det lidt mere charmerende navn Nordic Walking.
Se hjemmesiden for Berlin Halbmarathon hvis I vil læse mere om løbet. Ellers har berlin.de en artikel om Berlin Halbmarathon – her står lidt om de professionelle løbere – og det fortælles, at der er deltagerrekord igen i år. Her finder I forresten også et kort over løbets rute.
Så er det bare ud at heppe! (hvis I ikke skal løbe…)










