Supermåne – blodmåne – høstmåne – måneformørkelse!

Kært barn har mange navne. På mandag den 28. september tidligt om morgenen (mellem 3:07 og 6:27) kan man fra Berlin se total måneformørkelse. Og i øvrigt også fra Danmark. Men er man på ferie i Berlin, synes jeg det lige var et tip at få, at dette særlige fænomen og så kan følges der.

Der er forskellige steder i Berlin, hvor man kan komme nærmere på månen, forskellige observatorier, som holder åbent, fx Archenhold-Sternwarte og Wilhelm-Foerster-Sternwarte. Nogle steder er det gratis, at komme ind og kigge i de store kikkerter, andre steder koster det en entré. Men man jo også bare søge et højt sted, eller man kan se det derfra, hvor man er.

Nu er det ikke så usædvanligt med måneformørkelser, denne er dog helt speciel. Den er for det første total, og så er månen det man kalder supermåne. Det vil sige den er stor, fordi den er tætter på jorden i denne tid. Et fænomen, som jeg ikke helt ved, hvad er, gør at den tilmed er rødlig – deraf det tyske navn Blutmond. Det er også sjældent at det sker.

Se mere på berlin.de om måneformørkelsen i Berlin – og læs evt. TV2’s beskrivelse af den blodrøde supermåne.

Månen har altid haft en særlig tiltrækningskraft på mennesket. Tænk på alle de sange og musikstykker til månen, der er skrevet. Her får i Debussy’s Clair de Lune.

 

Skriv gerne en kommentar