Rundvisninger på DHM

Et af de museer, som jeg besøger med stor fornøjelse i Berlin, er Deutsches Historisches Museum – ofte forkortet DHM.

Jeg har skrevet om det flere gange, sidst da jeg var i Berlin i maj måned. De to udstillinger jeg så på museet dengang vises stadig, og jeg kan anbefale dem begge meget varmt. Det er udstillingen Zerstörte Vielfalt indtil 10. november og Rund um die Welt indtil 1. september. Jeg linker her til mine tidligere omtaler af udstillingerne.

Nu er der åbnet en ny særudstilling, Gulag. Spuren und Zeugnisse 1929–1956. Udstillingen vises indtil 1. september. Som udstillingens titel fortæller, handler udstillingen om de sovjetiske straffe-arbejdslagre. Tidligere indsattes beretninger og autentiske effekter fra hverdagslivet i lejrene er noget af det, man møder på udstillingen.

Der er gode muligheder for at gå med på de offentlige rundvisninger.

I udstillingen Zerstörte Vielfalt er der omvisninger mandag kl. 14, lørdag kl. 15 og søndag kl. 13. Rundvisning på engelsk kan man gå med på om fredagen kl. 10. Varighed 60 min., pris 4 Euro pr. person.

I udstillingen Rund um die Welt er der rundvisninger om søndagen kl. 14. Varighed 60 min., pris 4 Euro – og for ældre museumsgæster om tirsdagen kl. 14. Varighed 90 min., pris 4 Euro.

I udstillingen Gulag er der rundvisninger fredag og søndag kl. 15. Varighed 60 min., pris 4 Euro.

Udover prisen for rundvisning skal der betales entré til museet – den er billig på DHM – for 8 Euro kan man se alle udstillinger. Har man Berlin Welcome Card eller Berlin City Tour Card giver de stor rabat.

Læs mere om udstillingerne på http://dhm.de/

 

, , , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close