Kierkegaard i Berlin

I går var det 200 år siden den danske filosof Søren Kierkegaard blev født. Det bliver selvfølgelig fejret rundt om i hele verden. Også i Berlin.

På den danske ambassade i Nordische Botschaften er der to temaaftener – den 22. og 29. maj. Den 22. maj er aftenes tema »Wie Kierkegaard Goethe, Hegel und Heine las«, – hvordan Kierkegaard læste Goethe, Hegel og Heine. Her medvirker Børge Christiansen, Markus Kleinert og Peter Tudvad. Den 29. maj er temaet »Wie Kafka, Hirsch und Bonhoeffer Kierkegaard lasen«, altså hvordan Kafka, Hirsch og Bonhoeffer læste Kirekegaard – her medvirker  Peter Tudvad, Christian Wiebe og Matthias Wilke.

Man vil lægge mærke til, at Peter Tudvad medvirker begge aftener. Den danske filosof, forfatter og Kierkegaardforsker Peter Tudvad  bor nu i Berlin, og jeg hørte forleden en radioudsendelse, hvor Tudvad fortæller om sit bibliotek. Det er nemlig noget helt specielt: En nøjagtig kopi af Søren Kierkegaards bibliotek. Det er da noget af en bedrift, at få samlet sådan et bibliotek, og det har da også taget 20 år at få det samlet – og han har samlet det helt privat. Jeg kan sagtens se, at det er interessant – for det giver jo et billede af, hvad det var for et materiale Kierkegaard omgav sig med og samtidig et billede af hans samtid. På dr.dk kan I genhøre udsendelsen, hvis I har lyst til det – hvilket jeg stærkt kan anbefale.

Temaaftenerne på ambassaden i Berlin er gratis at gå til, men man skal lige melde sig på en mail adresse på deres hjemmeside.

Kierkegaard aftener i Nordische Botschaften

Hvis I vil læse mere om Kierkegaard, findes der masser af muligheder på nettet, eller I kan gå på biblioteket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close