Nyt bibliotek i Tempelhofer Freiheit

Berlin har med den tidligere Tempelhof Lufthavn et kæmpestort og mestendels ubenyttet areal liggende som et fantastisk potentiale for byen. Området er nu åbnet som offentlig park under navnet Tempelhofer Freiheit. Og selvfølgelig har Berlin – lige så sikkert som Egon Olsen – også en plan for dette sted. Eller vi skal nok snarere sige mange planer.

En af dem er, at forlægge Berlins nye Zentral- und Landesbibliothek til Tempelhof. Zentral- und Landesbibliothek er nu fordelt på tre steder i Berlin, og der er alle steder alt for lidt plads ifølge hjemmesiden for Tempelhofer Freiheit. Det er også allerede bestemt, at det nye bibliotek skal placeres i den sydvestlige udkant af arealet. Så bliver det muligt at gå dertil fra U- og S-Bahnhof Tempelhof, og der er tilslutning til A100. Da man byggede Tempelhof lufthavn i 1920’erne var det tænkt ind, at man via U-bahn eller taxa skulle kunne sidde i operaen Unter den Linden ca. 40 min efter at man var landet. Bare for at sige, at den tanke nyder man godt af i dag – det giver jo mange flere muligheder for at forlægge forskellige institutioner og virksomheder til Tempelhof.

Der blev i december 2012 udskrevet en offentlig idékonkurrence for byggeri af det nye bibliotek. 55 arkitektfirmaer har deltaget og for nylig blev der udvalgt 8 af de deltagende forslag. De fantastisk flotte projekter kan ses på hjemmesiden for Tempelhofer Freiheit, link kommer til slut i teksten. Vinderprojekterne bliver alle præmieret med 250.000 €, og de vil automatisk indgå i den arkitektkonkurrence, som nu skal udskrives på EU-plan, altså hvis de efterfølgende kan opfylde kravene til denne konkurrence.

De 8 vindende idéprojekter skal endvidere udstilles fra den 18. april til 17. maj i den tidligere lufthavnsbygning. Så den skal jeg ud at se, når jeg er i Berlin i maj måned. Det skal også blive spændende at se hele området og følge, hvad der sker.

Nogle vil måske tænke, om man ikke kunne bruge lufthavsbygningen til at huse det nye bibliotek. Men ved nærmere eftertanke, så ved man godt – hvis man har været ude af flyve – at lufthavnsbygninger er flade og langstrakte og lig med lange afstande fra det ene formål til det andet. Det ville blive alt for dyrt og tidskrævende at drive bibliotek på den måde. Det bliver også understreget på hjemmesiden for Tempelhofer Freiheit, hvor der står en del stof om det nye bibliotek.

Se mere om projekterne for det nye bibliotek og om planerne for Tempelhof på hjemmesiden for Tempelhofer Freiheit.

Se de fantastiske vinderprojekter her

, , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close