Brødre – en fotoudstilling af Elin Høyland

Kunstlerhaus Bethanien viser indtil 4. august gruppeudstillingen Tarantel 2. En af de fire kunstnere, der udstiller er den norske fotograf Elin Høyland.

Elin Høyland udgav i 2011 bogen »Brothers« på det engelske forlag Dewi Lewis. Bogen blev af den britisk avis The Guardian kåret  som en af årets bedste fotobøger.

Som titlen antyder, handler bogen om to brødre. Mange danskere vil kende Søren Ryges dejlige TV-portræt af brødrene Anders og Julius, og Høylands fotoportræt er i samme genre. To brødre, som har levet sammen hele deres liv og nærmest aldrig har været væk fra hjemmet. Brødrene hedder Harald og Mathias Ramen og boede i den lille norske by, Våga. Mathias arbejdede engang to måneder i Oslo, men trivedes ikke med det, så han vendte hjem igen. Harald var også kort væk fra hjemmet. Han havde en enkelt overnatning på et hotel i Lillehammer, og det var også den værste nat i hans liv.

Elin Høyland fotograferede de to brødre siden 2001. Begge brødre er nu døde, men man kan altså få et indblik i deres specielle liv på udstillingen i Künstlerhaus Bethanien. Jeg blev opmærksom på udstillingen via nyhedsbrevet fra Nordische Botschaften og jeg kunne vældig godt tænke mig at se de billeder. Så det var en af de udstillinger, jeg ville tage med, hvis jeg havde mulighed for det.

Læs mere på http://www.bethanien.de/exhibitions/tarantel-2/

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close