Her gentager jeg et indlæg fra før jeg lagde min hjemmeside om sidste år. Det er så god en idé, at jeg synes nye læsere også skal have den.

Visitberlin.de tilbyder en audioguide til de største attraktioner i Berlin. Når man har betalt 4,95 Euro, kan man downloade en Mp3 fil med beskrivelse af Schloss Charlottenburg, Siegessäule, Kanzleramt, Reichstag, Brandenburger Tor, Holocaust Mahnmal, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie, Gendarmenmarkt, Berliner Dom, Alexanderplatz og Fernsehturm, Museumsinsel, Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche, Botanischer Garten samt kort om berlinmuren og Berlins historie. Man downloader en liste og et bykort, som man kan tage med ud i byen og planlægge efter.

Idéen er så, at man når man er på stedet sætter høretelefonerne på og lytter til audioguiden. Dette er den bedste idé, jeg længe har set. Og jeg kunne godt forestille mig, at det var en god investering at udstyre en skoleklasse med audioguiden til Berlin-turen. Det kan jo give en del lytte-træning og lægge op til efterfølgende samtale på tysk.

Linket herunder er til en tysk audioguide, men ved at skifte sprog øverst til højre på Visitberlins hjemmeside, kan I få den på engelsk og en del andre sprog.

Audioguide til Berlin

Skriv gerne en kommentar