Nordic by Nature er agent for ung nordisk musik i Berlin. Især promoverer de den elektroniske musik. Det er en spændende og opfindsom en genre og ditto formidling af den, at jeg gerne vil reklamere for begge dele.

Jeg får tilsendt nyhedsbrev fra Nordic by Nature. Den 6. marts er der f.eks. mulighed for at opleve svenske Frida Hyvönen i Monarch, Skalitzer Str. 134, 1. etage. Frida Hyvönen præsenteres som både skuespiller, komiker, pianist, og skriver selv tekster. Hun udkommer med et nyt album To The Soul, som er indspillet i Benny Anderssons studio Riksmixingsverket i Stockholm. Som alle de artister, Nordic by Nature promoverer, er hun unik i sit udtryk. Jeg vil ikke kategorisere Hyvönens musik (i hvert fald ikke det nummer, som I kan høre fra YouTube her) som elektronisk musik, men måske en popmusikagtig videreudvikling af det. Prøv selv at lytte til det. I kan læse mere på Frida Hyvönens hjemmeside

I kan også følge Nordic by Nature på deres Facebook side  og her kan I se, at allerede nu på fredag den 1. marts inviterer de til en event med Rangleklods i Festsaal Kreuzberg, Skalitzer Str.130.

Skriv gerne en kommentar