Kejserens nye klæder på Komische Oper

Den 13. oktober var der premiere på Kejserens nye klæder på Komische Oper. Altså en opera-udgave af H. C. Andersens eventyr – eller måske mere korrekt et syngespil. Stykket er på repertoiret resten af året og i februar 2014, mere om datoer til slut i teksten.

Musikken er skrevet af den tjekkiske komponist Vacek Milos (1928-2012) i 1962, og da blev syngespillet forbudt – det daværende Tjekkoslovakiet var en del af østblokken. Nu har det så endelig fået sin premiere.

Som jeg har skrevet før her på siden, så er det aldrig kedelig at gå i Komische Oper. Efter billederne og de korte videoklip på Komische Opers hjemmeside at dømme, så gælder det også i dette tilfælde.

Historien om den forfængelige kejser, som narres af to fusentastere, er vist kendt for alle danskere, så på den måde vil det være en god mulighed for at gå en tur i operaen uden at være operakender. Kostumerne er også i denne forestilling en ren overdådighed.

Det siger sig selv, at det er en forestilling, som også egner sig til at tage børnene med en tur i operaen. Og i den forbindelse kunne man godt være bekymret for, om kejseren virkelig slet ikke har noget på. Men jeg kan se på billederne, at han har et par underbukser på. På operaens hjemmeside ligger en video, hvor de har interviewet børn efter forestillingen. De virker til at have haft en rigtig god opevelse – prøv selv at se.

I november måned spilles Kejserens nye klæder 1., 5., 26.  og 28. kl. 11. Desuden spilles den i december og i februar 2014.

Læs mere og bestil billetter på Komische Opers hjemmeside.

, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close