Karneval der Kulturen

I næste weekend er der Karneval i Aalborg. Skulle der være nogle Aalborggensere som skal til Berlin og ærgrer sig over, at de ikke får karnevallet med, så skal de vide, at der faktisk også er karneval i Berlin næste weekend. Her er karnevallet imidlertid organiseret på en noget andet måde end det sker i Aalborg – og det har et formål ud over at folk skal fornøje sig og drikke øl.

I Berlin lever ca. 860.000 mennesker, som kommer fra fremmede kulturer. Det kræver, at der gøres en indsats for integration. Organisationen  Kulturwerkstatt, se link til slut i teksten, gør et stort arbejde i den forbindelse. Det er et sted, hvor indvandrere med forskellig nationalitet, kultur og religion mødes. Og det er herfra idéen stammer om et karneval for alle de forskellige nationaliteter, der findes i Berlin. Karneval er nemlig et fænomen, der findes  i alle kulturer under en eller anden form. Efterhånden har karnevallet udviklet sig til at være en af de helt store årlige begivenheder i Berlin.

På karnevalets hjemmeside kan man læse meget mere om arrangementet, som løber over alle pinsedagene, 25. -28. maj. Der er selvfølgelig et stort og farverigt optog. Det er søndag 27. maj, kl.  12.30–21.30. Optoget begynder på  Hermannplatz og går over  Hasenheide, Gneisenaustraße og til Yorckstraße.

Men også det kulinariske er et vigtigt indslag i arrangementet. På Blücherplatz vil der i alle festdagene, hvor der danses og spilles musik, også være mulighed for at smage mad fra forskellige lande.

Karneval der Kulturen
Kulturwerkstatt

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close