Jacqueline Kennedys kjole

I anledningen af den nu overståede modeuge i Berlin viser Kennedy museet en særudstilling med Jacqueline Kennedys klæder. Udstillingen The Spirit of a Dress vises til den 17. februar.

Kennedy museet, som retteligt hedder The Kennedys, er et besøg værd. Jeg bsøgte det, da det lå på Unter den Linden og synes det var en fin oplevelse at se nogle original dokumenter og personlige effekter. Selvfølgelig var Kennedys besøg i Berlin i 1963 (Ich bin ein Berliner) også grundigt belyst i udstillingen.

Museet flyttede sidst i 2011 til Auguststrasse. Bygningen er en tidligere pigeskole fra 1930, og arkitekturen er Neue Sachlichkeit-stil. Den er nu blevet nænsomt restaureret, så selve bygningen vil for mange også være en oplevelse, vil jeg tro.

Men det var Jacquelines kjoler vi kom fra. Det er især hendes kjoler fra Marimekko, som udstillingen fokuserer på. Jackie, som hun jo også blev kaldt, var som præsidentfrue et stort modeikon. Jeg sad forleden og så en udsendelse på DR K om mordet på Kennedy. Under besøget i Dallas siger John F. i sin tale, at han jo efterhånden kun omtales som “ham der følger med Jackie” og at ” der er jo ingen der interesserer sig for, hvad Lyndon og jeg har på”. Og på TV-kommentatorerne kan man høre, at Jackie i sin pink-rosa spadseredragt med pill-box hatten også havde alle øjne rettet på sig under Dallas-besøget, der desværre endte så tragisk med drabet på præsidenten.

Udstillingen viser fotografier med Jackie i marimekko, men også en kjole, som hun havde på under valgkampen i 1960. Desuden vises forskellige tidstypiske mønstre fra Marimekko.

Læs mere på www.thekennedys.de 

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close