Familiernes lange nat

I aften, lørdag den maj holdes Lange Nacht der Familie (Familens lange nat)i Berlin og omegn.

I stil med Museernes Lange Nat er der masser af tilbud på oplevelser for familier på museerne men  også alle andre tænkelige steder, i kirker, på teatret, på læreanstalter, i familiecentre og ude i naturen. Ialt er der 150 arrangører, som deltager i programmet.  Familienatten begynder kl. 17 og  slutter til midnat.

Det er Berliner Bündnis für Familie, som står for Familienatten. Organisationen, som blev oprettet i 2005 vil arbejde for at gøre Berlin mere familievenlig og at bedre forholdene for familier og for at forene arbejdsliv og familie. Midlerne til dette arbejde skal komme fra partnerskaber mellem virksomheder, sociale organisationer og forvaltninger samt politiske og private foreninger. Mange af disse medvirker også til gennemførelsen af den lange familienat.

Nogle af arrangementerne kræver tilmelding, men de fleste gør ikke. Nogle er gratis, andre koster det en lille smule at deltage i. I kan læse nærmere om det i programmet, der kan downloades som PDF på hjemmesiden for Lange Nacht der Famielie. I programmet er der et bykort, så man kan søge aktiviteter efter hvor man befinder sig.

I går fik jeg nyhedsbrev fra Kindermuseum MACHmit!, som selvfølgelig også deltager i Familienatten. Hos dem handler det bl.a. om deres orgel, som trænger til at blive renoveret – så det kan man bidrage til. Museet bor i en tidligere kirke, derfor er orglet der. I får også et link til Kindermuseum MACHmit!, som altid har mange sjove tilbud til børn.

Læs mere på http://www.familiennacht.de/

, , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close