Berlinale-nyt

Filmfestivalen Berlinalen kører på nu på sin 6. dag, men det er egentlig begrænset, hvor meget jeg har fulgt med. Jeg fulgte åbningsgalaen på nettet, og det var vældig festligt. Det jeg lige har læst i de store overskrifter i pressen er, at Geoge Clooney er klodset (Jyllands Posten) og at Lars von Trier provokerer med en t-shirt, men vælger heldigvis at holde kaje.

Begges film, Clooneys The Monuments Men og Triers Nymphomaniac er udenfor konkurrence, men de skal selvfølgelig prøve at sælge filmene. Clooney er selv med i sin film om Nazisternes stjålne kunstskatte, og både på grund af temaet og Clooney, vil jeg godt se filmen. Clooney kan man godt holde ud at se på, selv om han skulle være lidt klodset. Det er han nok på en sød måde 🙂

De tyske aviser, bl.a. Tagesspiegel skriver opdaterende om Berlinalen hver dag, og rbb Abendschau bringer hver aften indslag fra Berlinalen, så det er steder I kan holde øje med, hvis I vil følge lidt med. Se billeder fra Berlinalen i Tagesspiegel.

I går, hvor jeg var inde på Berlinalens hjemmeside,  opdagede jeg en anden god mulighed for at følge med i Berlinalen og få et overblik over,  hvilke film der vises, hvor de vises, hvad de handler om, hvilke film, der er med i konkurrencen og så videre. Det er Berlinale-appen, som kan downloades gratis både fra I-tunes Store og Google Play. Jeg downloadede den til min Samsung Tablet, og den er formidabel til at orientere sig om Berlinalen.

Download appen på Berlinalens hjemmeside.

Hvem der løber med bjørnen, har jeg ikke set nogle forlydender om endnu. Det må vi nok vente lidt på endnu.

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close