Bayers kunstsamling på Martin-Gropius-Bau

Har I lyst til kunst? Så er det måske i dag, I skal gå en tur på Martin-Gropius-Bau. Der er offentlig omvisning i udstillingen fra firmaet Bayers kunstsamling.

Min anledning til at skrive om stedet er at jeg i en af de brochurer, jeg fik med hjem fra Berlin i maj, så at det i dag er sidste dag for udstillingen med kunst fra firmaet Bayers samling. Samlingen er en af de ældste firma-kunstsamlinger i Tyskland, fortælles det. Firmaet begyndte at samle kunst for at udstille det og bidrage til de ansattes almene dannelse. (Gud ved, om man kunne tillade sig at sige sådan noget så direkte i dag?). Men det var nogle heldige ansatte, var det. For der er kunst af nogle af det 19. og 20. århundredes kendteste kunstnere.

Kunsthistorisk set strækker samlingen sig over fire perioder: Den tyske ekspressionisme, Pariserskolen, efterkrigstiden og kunst i 1970’erne og frem. Skal der nævnes nogle navne, så tager jeg dem, som M-G-B selv fremhæver i udstillingsomtalen. Ekspressionisterne Max Beckmann, Ernst Ludwig Kirchner, Emil Nolde, Max Pechstei og Karl Schmidt-Rottluff. Parisermalerne Georges Braque, Marc Chagall, Joan Miró,  og Pablo Picasso. Efterkrigstiden repræsenteres ved kunsteren Ernst Vilhelm Nay. Kunst fra 1970’erne og op til nutiden, som udgør samlingens tyngdepunkt, omfatter navne som David Hockney, Sam Francis, Ed Ruscha, Gerhard Richter, Albert Oehlen, Martin Kippenberger, Jan Voss, Thomas Ruff, Candida Höfer,  Marina Abramović og Ulvi Ulay.

I udstillingsomtalen på Martin-Gropius-Bau’s hjemmeside nævner de alle de kunstnernavne, hvis værker man kan se på udstillingen. Og her ruller der sig et sandt stjernetæppe af navne frem. Udstillingen vises sidste dag i morgen, så der er ikke så meget at betænke sig på. Går I derhen i dag, kan I som sagt komme med på en omvisning. Den begyder kl. 14 og varer en time. Det koster 3 € oveni entréen pr. person.

Læs mere på Martin-Gropius-Bau’s side om udstillingen.

, ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close