Berlinaleåbning

I aftes åbnede jo Berlinalen. Når man ikke er der selv,  er det næstbedste at se det i fjernsynet. Jeg fulgte det på 3sat og tog det hele med, også opløbet på den røde løber. Her hilste vi f.eks. på Jane Fonda, som fortalte, at hun repræsenterede L’ Oréal – en af de tre sponsorer for Berlinalen i år. De to andre er BMW og ZDF. Desuden er der et halvt hundrede firmaer, som støtter Berlinalen.

Inde i salen begyndte åbningen med musik. Og se nu! Hvem var det, der skulle spille? Det var minsandten Ulrich Tukur and his Rythm Boys. Tukur er bare så brølende dygtig. Han er en stor skuespiller (Das Leben der Anderen) og han er gennem musikalsk. Jeg har oplevet ham på Renaissance Theater i Berlin, og det er en af de bedste oplevelser jeg har haft med musik.  Sammen med sine Rythm Boys var han også suveræn her. De optræder i bedste Four Jacks stil, og Tukur spillede både klaver og på sin fine harmonika.

Så kom jo ellers de oficielle taler – Bernd Neumann, Staatsminister für Kultur und Medien, Klaus Wowereit og Berlinalechefen Dieter Kosslick. Alle understregede, at Berlinalen er international, og at det er godt, at filmene også tager samfundsmæssige og politiske problemer som undertrykkelse og overtrædelse af menneskerettigheder op. Og alle talere nævnte i den forbindelse 80 året for nazisternes magtovertagesle som eksempel på, hvor galt det kan gå med terrorregimer, af Bernd Neumann direkte betegnet som “unsere eigne Geschichte”. Han nævnte også Claude Lanzmann (filmen Shoah), der modtager æresbjørnen i år for hans livsværk. Neumann nævnte også Berlinalens filmrække The Weimarer Touch, der viser, hvor meget kunstnerisk potentiale, der gik tabt for Tyskland under nazismen, fordi kunstnerne, instruktørerne og producenterne måtte flygte ud af landet eller selv emigrerede.

Herefter fulgte en præsentation af den internationale jury, som i år har dansk deltagelse ved Susanne Bier. Præsident for juryen er den kinesiske filminstruktør Won Kar Wai (In the mood for love). Det hele bundet sammen af den charmerende Anke Engelke med sin helt egen lidt vovede form for humor, Efter at tæppet gik ned for tv-seerne, skulle de, som sad i salen se åbningsfilmen, Wong Kar Wais The Grand Master.

Efter Biennaleåbningen var der mere rød løber, for 3sat sendte direkte fra Wiener Opern Ball. Det varhyggeligt at være i Wien igen, og få et blik på Kärntnerstrasse o g Statsoper. Men det blev nu lidt rigeligt rød løber og glamour på éen aften.

I kan se åbnings galaen på Berlinalens hjemmeside.

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close