Berlinale beginnt bald!

Der er kun to dage til Berlinalen går i gang. Den navnkundige filmfestival med stjernedrys og bjørnekamp.

Jeg fik i går nyhedsbrev fra Berlinalen, og her så jeg lige at Susanne Bier i år er medlem af den internationale jury, som uddeler guld- og sølvbjørne. Det er jo flot, at Danmark har en repræsentant med her – men vel også naturligt nok, da Danmark er ret godt med internationalt set indenfor film. Se Berlinalens film om Priser og juryer.

I nyhedsbrevet stod der også, at som noget nyt i år har Berlinalen en kategori, der hedder Berlinale Classics. Her vises ældre klassikere, som er blevet restaureret – bl.a. Bob Fosse’s Caberet – den med Liza Minelli. Berlinale Classics-filmene bliver præsenteret af en kendt person – Caberet bliver præsenteret af en af filmens producenter Harold Nebenzal. Han er i øvrigt født i Berlin i 1922, men emigrerede i 1933 til USA. Hans far og bedstefar var også filmproducenter og har været med til at skabe nogle af de store film fra Weimar Republikken, fortælles det på Berlinalens hjemmeside. Filmen bliver vist i Kino International, den 9. februar kl. 11. Tænk at kunne se den i biografen – det skulle jeg helt sikkert, hvis jeg var i Berlin i de næste dage. Man kan købe billet fra i morgen. Se Berlinalens side om Cabaret.

Ellers kan jeg bare sige – følg med på Berlinalens Web-side, hvis det interesserer jer. Og der kommer nok mere om Berlinalen her på berlin-nyt i løbet af de næste dage.

Fra Berlinalens hjemmeside kan man i øvrigt se åbningsgala, pressemøde, stjernerne på den røde løber og afslutningsgala. Se Berlinalens side om video streams.

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close