Morten, som er en af berlin-nyt’s trofaste læsere, har lige foreslået,  at jeg skulle skrive om Classic Remise Berlin. Tak til Morten for det gode forslag.

Som navnet antyder, er det et tidligere jernbanedepot – eller rettere sporvognsdepot, bygget 1899. Da sporvognstrafikken ophørte i Vestberlin i midten af 1960’erne, kom bygningerne til at stå tomme. I 2002 solgte byen Berlin så bygningerne til den nuværende ejer,  som har indrettet den til et imponerende center for oldtimerbiler.

Her skulle, som Morten også nævner, være det oplagte sted for et familebesøg. Her er værksteder til service og restaurering, her er butikker med reservedele, ligesom der er udstilling af masser af flotte oldtimere. Og så er her butikker med forskelligt tilbehør, f.eks beklædning til oldtimerfolket. Og selvfølgelig er der også udstilling og salg af modelbiler. Det er muligt at bestille omvisning for grupper, se mere på hjemmesiden.

I Classic Remise Berlin er der også restauranter. Den ene af dem, Restaurant Trofeo, severer hver søndag Jazz-Brunch fra kl. 10-14. Så her kan man nyde sin brunch midt imellem de flotte oldtimere og høre jazz-toner samtidigt. Det koster 15, 60 Euro pr. person, og man kan bestille plads på et tlf. nr. som er opgivet på hjemmesiden for Classic Remise Berlin.

Læs meget mere og se billeder på hjemmesiden for Classic Remise Berlin.

Skriv gerne en kommentar