Koncert med Kennedy

I aften spiller Nigel Kennedy sammen med sit Orchestra of Life i Philharmonie. På programmet er Vivaldis De fire årstider, som nok er Kennedys kendteste indspilning og som siges at være det mest solgte klassiske album nogensinde. Kennedy har også selv været igang med pennen og hans Four Elements er også på programmet i aften.

Nigel Kennedy blev kendt som den unge punk-violinist, der var klassisk uddannet og blændende dygtig. Han er ofte blevet set som et modstykke til Anne-Sophie Mutter – han vild, med ring i øret og punkstrittende hår – også rockmusiker og hun stram klassisk både i udseende og spillestil. Dejligt at der findes flere måder på alting. I skal få linket herunder til, hvor I kan købe billetter. Det er nemlig den eksterne arrangør, Concertbüro Zahlmann, der står for koncerten. Hvis jeg var i Berlin ville jeg godt bruge ca. 50 euro på at høre, hvor Kennedy lyder og optræder nu om dage. Han er nøjagtig lige så gammel som jeg er – så nogen vild punk-unge er han vel ikke mere. Jeg købte for mange år siden hans biografi-bog Always Playing, hvor han bl.a. fortæller om at vokse op med en enlig mor i et ikke særligt velhavende men meget musikglad miljø, om sin tid på Menuhin School og om sine violiner.

Læs om Nigel Kennedy koncerten på Concertbüro Zahlmann’s hjemmeside

En anden mulighed for at blive musikalsk underholdt i aften er der ved at gå i Linienstrasse 132, hvor der hver søndag aften er sammenrend af klassiske musikere, der har lyst til at spille sammen. Alle, der mester et instrument, kan tage det med og spille med. Det er gratis og man kan købe mad. Se mere på Gratis in Berlin’s hjemmeside.

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close