I dag og i morgen er der mulighed for at gå til en koncert i Philharmonie, som har et meget bredt repertoire af kendt og ukendt (for mig) musik.

Der er Passacaglia op. 33b fra Benjamin Brittens opera Peter Grimes. Der er en violinkoncert af Jörg Widmann (ukendt for mig) spillet af Christian Tetzlaff, som dog er kendt for mig. Der er Debussy’s La Mer og Ravels La Valse.

For en gang skyld en koncert uden en symfoni, man skal stå igennem. Jeg har mange gange syntes, at en symfoni kan være for meget på en koncert. Det er svært at koncentrere sig så længe, når man sidder i en koncertsal. Men det er selvfølgelig bare min personlige opfattelse af det. Alle de symfonier skal jo spilles en gang imellem. Men altså, var jeg i Berlin, så benyttede jeg chancen for at høre en symfoni-løs koncert.

Se mere på Philharmonie’s hjemmeside. Billetterne skal I måske smutte hen og købe, nu det er så tæt på.

Skriv gerne en kommentar