Lige et tip omkring den kollektive trafik og rabat. Hvis I skal være i Berlin i en uges tid, så kan det godt betale sig at købe et af de kort, som gælder for hele den offentlige trafik og som også giver rabat på forskellige seværdigheder.
Jeg har tidligere skrevet om Berlin Welcome Card og har også flere gange selv købt det. Den sidste gang jeg var i Berlin, købte jeg et Berlin City Tour Card. Der er en lille prisforskel på de to kort. Begge kan fås til henholdsvis 48 timer, 72 timer og 5 dage. Berling Welcome Card ligger i alle tre udgaver knap 2 € højere en Berlin City Tour kort. Forskellen på dem er, at Berlin Welcome Card giver rabat til 200 turistattraktioner og Berlin City Card til 50 attraktioner. Nogle steder får man 50% rabat – f.eks. på Deutsches Historisches Museum.
Når man køber kortene, skal man tage stilling til om man kun vil have til AB området eller om man vil have C området med (se oversigtskortet over den offentlige trafik). Det er sjældent, at man kommer ud i C-området som turist, med mindre man vil se Potsdam – så skal det med. Eller man kan købe en særlig billet den dag, det må man regne lidt på. Man får udleveret en billet og et bykort med en liste over, hvilke attraktioner, der giver rabat på Berlin City Tour Card og hvor stor rabat de giver. Køber man Berlin Welcom Card, får man udleveret en hel lille bog med attraktionerne og rabatsatsen.
Jeg har fotograferet mine lidt slidte kort, så I kan se, hvordan de ser ud.
Under alle omstændigheder er det en nem løsning med hensyn til at komme rundt. Man kan stige på bus, S-tog, Ubahn, sporvogne og de skibe, der sejler for den offentlige trafik uden at skulle tænke på at trække billetter hele tiden. Men husk endelig at stemple billetten inden I bruger den første gang.
Læs om Berlin City Tour Card her.
Hej
Jeg vil anbefale et 6 dages Berlin WelcomeCard. Her må man tage op til 3 børn 6-14 år med. Se mere her https://shop.bvg.de/index.php/product/572/show/0/0/0/0/buy
I kan købe kortet på Hovedbanegården i deres rejsecenter eller i lufthavnen, hvis I skal flyve til Berlin.
God tur.
Hilsen Kirsten
Hej min datter på 14 og jeg skal 7 dage til Berlin i juni/juli 2017. Vi kommer til at benytte tog/bus/ metro en del. Hvliket kort vil du anbefale?
Med venlig hilsen
De rejselystne.