Goltzstrasse/Akazienkiez. Bag den store katolske St. Matthias kirke på Winterfeldtplatz starter en slags forlængelse af Maßenstrasse, nemlig Goltzstrasse, som i ånden på en måde mere hænger sammen med Akazienstrasse og dermed Akazienkiez. Goltzstrasse begynder med imponerende bygninger på hver side af gaden. Til højre en fredet bygning fra 1895 med glaserede kakler og ornamenteringer af frimurermotiver og til venstre i hjørnehuset nummer 23 en ejendom med café og chokoladebutik, der udefra måske synes anonym, men som i 1960 af staten fik betalt en istandsættelse, der afslørede et fuldt bevaret gammelt apoteks neo-renæssance interiør fra 1892. – Flot!
På Goltzstrasse op mod Winterfeldtplatz er gaden hovedsageligt bestående af restaurationer. – Fra cafeer til egentlige restauranter, mest af etnisk karakter, og take-aways. Både det tyrkiske, afrikanske, asiatiske, amerikanske og italienske køkken er repræsenteret her. Undertegnedes absolutte favorit vinhandel “Goltz 23” finder man i denne del af gaden. Her handles tysk (hvid)vin, når det er bedst og dermed af høj international klasse. – Butikken specialiserer sig hovedsaligt i vinene fra Pfalz, – den tyske del af Alsace -Tysklands Provence. – Kært barn mange navne. – Man overraskes gang på gang af disse vines “Preis/-Leistungs-Verhältnis” – på dansk: deres “value for money”. – Det er et ritual, at jeg liiiige skal snige en Gutswein (“husets vin”) én liters “Heinrich Spindler, Riesling, Trocken” til 6,90€ med fra en af kurvene på gulvet. – Butikkens dekor er hyggelig, kreativ og intim uden at være prætentiøs, hvilket på mange måder er meget repræsenterende for hele kvarteret. Betjeningen er på én gang venlig, familiær og professionel med høj service. Her er folk, der gerne vil dele ud af deres passion for landets vin. Videre af Goltzstrasse er guldsmeden Leon Lazar & Semper værd at nævne. Her afspejles lidt af den løsslupne og forførende kreativitet, byen de sidste årtier har været så kendt og elsket for, – og det – trods alt – på et kommercielt niveau. – Her er ikke Kurfürstendamms “konservative” smykke-design, men mere ukonventionelle, alternative formelementer, – metaller – sten og slibninger. Alene den roterende vinduesdekoration er et vidnesbyrd om, hvor man er. – “Man er ikke som de andre”!
I denne del af Goltzstrasse kan dørtelefon-navneskilte på visse ejendomme afsløre en hel del lejligheder! Det er i ejendomme, der tidligere har været såkaldte “Mietskasernen”: Benævnelsen på 1900-tallets arbejderlejeboliger, hvis kendetegn var mange beboere(!) – i mange lejligheder – i op til flere på hinanden følgende baggårde og sidefløje. – Hovedbygningen mod gaden ofte præsentabel og til bedrestillede borgere. – Baggården til håndværkere og 2. og 3.(!) baggård til proletariatet. -Naturligvis var ventilation, lys og miljø i 3. baggård alt andet end attraktivt og optimalt, og sygdomme stortrivedes! Dårlig ernæring, dårlig hygiejne og stillestående luft og en arbejderløn, man knap kunne holdes i live af var dagligdag for mange. – Baggårdene skulle være mindst 5,34 m gange 5,34 m, så brandvæsenet kunne vende med deres små slukningskøretøjer, men man måtte bygge i fem etager og 22 meters højde! På grund af de relativt små udstykninger i Schöneberg har ejendommene her dog sjælden mere end 2. baggård. Videre ad Goltzstrasse følger omkring 100 meter, der har et mere anonymt boligkvarterpræg over sig, men så nærmes Akazienstrasse, og cafeer og butikker dukker på ny op og gør gaden til indkøbsgade igen. Et par vinbutikker mere, hobby-butikker, nogle barer, chokoladebutik, tøjbutikker, endnu et par guldsmede. Alt sammen er, hvad lille Goltzstrasse har at byde på. -Butikken “Apfelgalerie” sælger sæsonens frugter og grøntsager så som asparges, blommer, jordbær, æbler etc. – Specielt i æblesæsonen kan der være kø langt ud på gaden. – Kuriøst!
Akazienstrasse. Akazienstrasse starter med en lille plads med den pittoreske Apostel-Paulus-Kirche. En slentretur i forårssolen her eller en stille sommereftermiddag og man vil forstå stedets popularitet. Et hyggeligt, afslappet, lidt landsbyagtigt hjørne centralt i Schöneberg. – Her er storbyens intense tempo sat ned. -Man mærker det. Populære cafeer følger gaden rundt om kirken. Mest populære er nok stederne på hjørnet af den tilstødende Vorbergstrasse. Vorbergstrasse er adresse for en af Berlins mest elskede franske restauranter. La Cocotte. – Gå de 50 meter ind ad Vorbergstrasse og oplev denne stille unikke perle af et berliner byrum. Hemmeligt og dog eksklusivt. – Undertegnede har endnu til gode at prøve denne af lokale så ofte anbefalede restaurant, men er hyppig gæst på naboen “Rossini” på de der varme kontinentale sommeraftener, hvor en slentretur “im Kiez” ligesom bidrager til stemning af ferie og frihed. – Berlin, som kun de færreste turister kender den. – Berlin, når den er bedst! Videre af Akazienstrasse er der flere specialbutikker, spansk vin og specialiteter, tøj, charcuterier, mere tøj, mere vin, mere chokolade, flere restauranter, flere cafeer, et par barer, et par butikker med en lidt alternativ new-age/hippie profil, og der er stemning og vejtræer og næsten ingen trafik. – I hvert fald virker her stille og tilbagelænet atmosfærefyldt. Gaden minder på mange måder om Kreuzbergs Bergmannstrasse, bare mindre, mere intim, mere lokal, mere hemmelig, mindre turistet, mindre hypet og knap så hipster-in, – omend “Double Eye” kaffebaren selv på en doven dag alligevel kan mønstre en imponerende kø af unge urbane mænd med skæg. Mod slutningen af gaden bliver stemningen en smule mere tæt og intens og det skyldes, at Akazienstrasse munder ud i en af Berlins store færdselsårer: Hauptstrasse, som engang var landsbyen Schönebergs hovedgade inden 1920 indlemmelsen i stor-Berlin. – Hauptstrasse er en stor, larmende, stærkt trafikeret “ligegyldig” dagligdags storby-hovedgade, omend den omkring Kaiser-Wilhelm-Platz, som Akazienstrasse løber ud i her, har nogle ret imponerende Gründerzeit-ejendomme tiltænkt “die Millionenbauern”.
En ejendom her -“Das Damenheim” (Haupstr. 18), dannede omkring forrige århundredeskifte hus og hjem for enlige, velhavende overklassedamer, der med huslig hjælp og service kunne leve og eventuelt virke her “standsmæssigt”! – Overklassens døtre var “fritaget” for at deltage i familiens virksomhed. – Til gengæld blev de fra ganske små uddannet til at være gode dannede hustruer. Hvis det mislykkedes for dem – eller deres familier at finde en passende ægtemand, kunne de så uddanne sig til for eksempel læge, lærer, pædagog – eller blive “anstandsdame” og samtidig bo på et luksuriøst pensionat – med centralvarme(!) som “Das Damenheim”. – For piger og kvinder fra lavere samfundsklasser var uddannelse utænkeligt. – På pladsen er desuden lidt restaurationsliv, et forsøg på noget vandkunst og en “Orte des Schreckens” mindetavle om “steder, vi aldrig må glemme” med en opremsning af konzentrationslejrene. – En lignende tavle forefindes på Wittenbergplatz ved KaDeWe. – Den gode Kiez-stemning fortsætter lidt op ad gaden “Crellestrasse” med et par gallerier, restauranter, Hi-Fi-butikker osv. – Ellers er Hauptstrasse indtil nu første sted på turen gennem Schöneberg, hvor man vil kunne finde noget, der minder om en kæderestaurant eller franchise-butikker. – Der er i hvert fald en dansk Tiger-butik på Kaiser-Wilhelm-Platz.
Næste mandag: Læs sidste afsnit af Mortens Akaziens-Kiez-guide om Schöneberger seværdigheder her “midt i det hele”.