Mortens Akazien-Kiez 4 – Massenstrasse med afstikker

Videre mod Maßenstrasse  Man kan følge Motzstrasse helt op til Nolli (Nollendorfplatz! – Berlinerne og deres forkortelser), eller man kan tage Eisenacherstrasse til højre og gå igennem Nollendorfstrasse og Ischerwoods tidligere lejemål i nummer 17. For enden af gaden møder man Maßenstrasse, som starter ved Nollendorfplatz. Pladsen er efter krigen ikke mere rigtigt en plads, men snarere bare et trafikalt knudepunkt.

Gründerzeit arkitektur. Ecke Akazien-Grunewaldstr. Foto: Morten Andersen

Gründerzeit arkitektur. Ecke Akazien-Grunewaldstr. Foto: Morten Andersen

På vej rundt i kvarteret kan man nyde før-krigstidens arkitektur ved de bygninger, der enten blev skånet i “kampen om Berlin” i 1945 eller efterfølgende er bygget op som oprindeligt. Eller/og man kan gyse over tanken om krigens ødelæggelser repræsenteret ved al genopbyggelsesarkitekturen (eller mangel på samme!). – Historien er meget iøjnefaldende: “Her faldt en bombe, her faldt ikke en bombe…”. – Undertegnedes berliner overbo i Kalckreuthstrasse har fået lavet en glasplade i den brede oprindelige “altbau” dørkarm fra stue til entre. – Gennem glasset er der kig til krigens ødelæggelser: brandskadet og tilsodet murværk! – På én gang en “cool” og skræmmende detalje! – Men uhyggeligt meget virkeligt! På tidlige billeder af kvarteret kan man virkelig se, hvor “parisisk” og storslået “Jugendstil”/”Gründerzeit”-romantisk Berlin var. – Som Berlin-elsker er det jo selvfølgelig underforstået, at man har affundet sig med, at hvor der ikke er fordums storhed og æstetik, er der i dag noget andet, og at dette andet rummer sin egen charme og sine egne muligheder. – Boligkarreen Fuggerstrasse mellem Kalckreuthstrasse og Eisenacherstrasse er urørt og fredet og vidner om områdets oprindelige karakter. Ligeledes er hjørneejendommen overfor Biomarkt/Eldorado (hjørnet Kalckreuth-Motzstrasse) storslået og imponerende. – Jeg anbefaler at holde øje med de kræfter, der blev brugt på at gøre indgangspartier og opgange så præsentable som muligt. Her venter mange fantastiske syn rundt omkring i denne del af Schöneberg. – De nu så populære og gentrificerede øst-berlinske områder Prenzlauer Berg og Friedricshain havde/har slet ikke arkitektur af så udstrakt og udpræget fornem “Gründerzeit”-stil, da disse områder jo oprindeligt mere “bare” var kvarterer for industrialiseringens nye socialklasse: arbejderne.

Maßenstrasse og en afstikker mod nord – Et stop med U2 undergrundsbanen. – Et stenkast fra den kendte og travle Wittenbergplatz ved KaDeWe er Nollendorfplatz og dens udløber Maßenstrasse. Schöneberg/Tempelhof-kommunen og dens 300.000 indbyggere kræver naturligvis lidt “Erholungs-Raum”, – og det er bl.a i Maßenstrasse det sker. – Lokalt og tilbagetrukket, når man sammenligner med Wittenbergplatz. Maßenstrasse er Schönebergs “store” og mest kommercielle gå-ud-gade. – Cafeer, barer, restauranter, kulørte lamper og skøn afslappet og uformel stemning. – Overset og absolut anbefalelsesværdig med spisesteder med ophav i alverdens kulinariske brændpunkter. – Specielt sommeraftener her kan nærmest være sydlandsk stemningsfulde. En populær italiensk isbod, et par tøjbutikker, et apotek, en slagter, en design-isenkræmmer etc. er også at finde mellem spisestederne. Denne tur fører os nu sydpå ad Maßenstrasse, men ad dens nordlige forlængelse (Einemstrasse) mod Tiergarten. På den anden side af Nollendorfplatz-stationen kommer hurtigt Kurfürstenstrasse. Her vil jeg blot nævne, at Café Einstein, hvis cafeer og kaffe, man kan møde og nyde på centrale steder spredt rundt omkring i byen, har deres oprindelige cafe/restaurant her i en skøn gammel palævilla. – Området var tidligere kendt som Keilgan Viertel og husede nogle af Berlins rigeste borgere i et omhyggeligt anlagt liebhaverkvarter. Kun ganske få af de tidligere pragt palævillaer har overlevet til i dag, og man ser nærmest ikke, at der er en beværtning gemt her i én af dem. Café Einsteins imponerende bar “Lebenstern” på overetagen er som restauranten en kulturinstitution i byen. – Jeg tror nærmest, der er et rum eller lounge for hver slags alkohol. En af undertegnedes yndlingsrestauranter ligger ved siden af Einstein i en kælder. “Il Valentino” med dens italienske prisvindende kok, Silvio, laver utrolig god(!) italiensk mad. – Ikke “berliner-billigt”, men heller ikke priser, som en restaurant i samme klasse ville have det i Danmark. – Og når man så ud på aftenen bevæger sig fra restauranten, kan man møde kærlighedens tjenere – “gadens piger” på arbejde her, hvorfra de udbyder horisontale ydelser præcis som for 140 år siden! -You have to remember where we are!

Tilbage på sporet: Winterfeldplatz og Goltzstrasse, Gründer-tiden – og mere historie…! Massenstrasse møder i sin sydlige ende Winterfeldtstrasse og Winterfeldtplatz. Winterfeldtstrasses forvandling gennem de sidste 10 år har, i lighed med alt andet nævnt her i teksten, været overvældende. – Hvor der er pladser, er der luft og attraktivt, hvilket har betydet, at livet omkring Winterfeldtplatz rækker et godt stykke hen ad Winterfeldtstrasse i begge retninger. Cafeer, barer, guldsmede, tøj- og specialbutikker med whisky, vin, olier og antikviteter findes her. – Baren “Green Door” – med vært i døren, er at fremhæve for sin hemmelige, diskrete, nærmest eksklusive charme. – Men den er også en velbesøgt hemmelig perle. Stemningen i kvarteret er romantisk à la et Brooklyn New York’er neighbourhood, hvis du spørger skribenten… – Winterfeldtplatz blev planlagt i 1860’erne og anlagt som markedsplads for landsbyen Schönebergs bønder i 1890 i en tid, hvor boligkarréerne skød op på de gamle marker, hvoromkring gamle markveje blev til de gader, vi færdes på i dag. Denne byindlemmelsesproces skabte en gruppe af særdeles(!) velhavende bønder (på tysk “Millionenbauern”), hvis “nouveau riche” status gav adelen konkurrence, ligesom den gav denne nye sociale overklasse en række merkantile privilegier som såkaldte “Grossbürger”.

Wilterfel-lørdagsmarked. Foto Morten Andersen

Wilterfel-lørdagsmarked. Foto Morten Andersen

Da landsbyen Schöneberg i 1920 blev indlemmet i stor-Berlin, var pladsen lig store dele af området bebygget som en drøm af Gründerzeit – pompøst udsmykket neo-renæssance, og Berlin var en metropol – verdens fjerdestørste by med omkring en million flere mennesker end i dag.  Det hele lignede noget, man mere ville associere med Paris fra samme tid. – Der er ikke meget tilbage i dag, men – ”så er der noget andet!” Anden verdenskrig raserede pladsen, og efter genopbygningen og byens deling stod tiden stille her. – I 1960’erne tiltrak Schöneberg unge mennesker fra den vesttyske provins, der kom til for at afprøve alternative livsformer. På grund af byens firmagtsstatus var vestberlinere undtaget værnepligt, hvilket tilmed tiltrak pacifister fra vesten. I Altbau-bygninger (altså ejendomme fra før krigen) gjorde en lov endvidere huslejestigninger forbudt, hvilket sammen med ovennævnte medførte store boligfællesskaber af “blomsterbørn”. – I 1980’erne blev pladsen udråbt til Berlins grimmeste (man forstår!), og flere lejligheder på og omkring den var besatte af radikale venstreorienterede. – Besættelser og aktioner var tidens svar på bygherrers planer om renovering, nedrivning, huslejestigninger etc. Faktisk var hele Scöneberg i Vestberlintiden meget (!) venstreorienteret. – I perioder over 50 %! Den østlige del af Winterfeldplatz er siden 1990’erne opført med bygninger af arkitekten Hinrich Baller med lejligheder og et stort gymnasium. Man finder Ballers arkitektur flere steder i Berlin bl.a. i de populære Rosenhöfe ved Hackesche Höfe, og hans egenartige stil er en spændende blanding af jugendstilens svungne former og moderne byggeelementer som stål, glas og beton. – En slags tysk Gaudi. Endelig er naturen og havearkitekturen også tænkt ind i helheden og samme organiske stil. Taget på sportshallen får bygningen til at virke som en bakke med dets sten og beplantninger… Spændende og egenartet. – Fik du øje på svømmehallen og børnehaven på toppen? -På modsatte side af pladsen findes en af områdets meget populære tyrkiske take-away “diners” “Habibi Shawarma Falafel”. – Navnet siger vist alt, – og det har lært mig aldrig at frygte det stereotype! – Mums! Ved siden af på hjørnet ligger Slumberland. I generationer en historisk nattelivsinstitution. Winterfeldtplatz fyldes onsdage og lørdage af sælgere og gæster på det meget populære(!) og hyggelige Winterfeldt-marked, som har fundet sted her siden starten af forrige århundrede. Det er en hel Schöneberg-attraktion i sig selv. Markedets åbningstider er onsdag 08.00 -14.00 og lørdag 08.00 – 18.00, og parkering i området i nævnte tidsrum kan være problematisk, – hvilket skribenten understreger med et stort fortvivlet suk:-))))

 

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close