Mortens Akazien-Kiez – 3. Lad turen begynde! – Fra KaDeWe til Vicky

Lad turen begynde! – Fra KaDeWe til Vicky Der er flere veje til Akazienkiez, men når man nu i forvejen er “urban-explorer-light” foreslår jeg, at turen går fra Wittenbergplatz ved KaDeWe (og her er det absolut underforstået, at man ved, hvor det er) og ind i Schöneberg via byens smukkeste og mest velholdte plads “Viktoria-Louise-Platz”. Her er vi lige på skellet mellem Berlins mondæne, borgerlige, “Frederiksbergbydel” Charlottenburg og Schöneberg. Viktoria-Louise-Platz (“Vicky”) er nu klart mere Charlottenburg end Schöneberg. Vejskilte er holdt i flot svungen ornamenteret smedejerns Jugendstil, og ligeledes er gadebelysningen ditto lanterner, og undergrundsstationen er i sandsten og med søjler. Gennem sommeren holdes blomsterbede sirligt ved lige, og beplantningen skiftes ud fra forårsblomster til sommerblomster. Frem til efteråret og frosten er der dagligt gang i fontænen midt på pladsen. Et skønt syn for de omkringliggende cafeer og restauranter, områdets lokale og pladsens beboere af old-money-konservative “Charlottenburgere”, ambassadører og “højere borgerskab”. – Ingen nævnt, ingen glemt. Einstein gik dagligt tur på pladsen, da han i sin tid boede i kvarteret. Man forstår ham! – Men! – This is NOT Schöneberg;-) Her dufter af noget klart mere mondænt, end hvad Schöneberg er i dag, så vi må videre!

Victoria-Louise-Platz sommer 2013. Foto: Morten Andersen

Victoria-Louise-Platz sommer 2013. Foto: Morten Andersen

Schöneberg, Nollendorf-Kiez og Maßenstraße – og historie! Fra Vicky følges Motzstrasse og efter at have krydset Martin Luther Strasse er vi i Schöneberg og Nollendorf-Kiez, omend lokale faktisk vil kalde Motzstrasse og den sidegader, inden det bliver Nollendorfplatz, for “Motz-Kiez”. Kvarteret har sit navn efter sin historiske tilknytning til kvarteret omkring Nollendorfplatz. Berlin oplevede med den industrielle revolution som andre storbyer omkring forrige århundredeskifte en voldsom befolkningstilvækst og et voldsomt byggeboom (den historisk tilbageskuende, romantiske “Gründerzeit”-stil).

Fra 1890 var der for første gang i Tysklands historie flere arbejdere i industrien end i landbruget. Berlin voksede ud over bygrænsen ved Brandenburger Tor. Landsbyer blev til bydele, der voksede sammen, og mod vest opstod en pendant til det oprindelige historiske centrum omkring kejserens Berlin med Unter den Linden, domkirken, Friedrichstrasse, opera, universitet m.m. Dette nye Berlin var kendt under navnet “Der Neue Westen”, og området voksede til som shoppingområde repræsenteret med KaDeWe (Kaufhaus Des Westens) og underholdning blandt andet med “Theater des Westens” og hele Kurfürstendamm som shopping- og promenade/forlystelsesboulevard. -Velhavere slog sig ned i områderne Tiergarten, Charlottenburg, Wilmersdorf og Schöneberg. Der neue Westen blev hurtigt kendt som forlystelsescentrum med spilleklubber, spillesteder, barer, let-levende damer og “sex-turisme”! -Sidstnævnte særligt Nollendorfplatz’ kendetegn og alt sammen stadigt farverige ingredienser i bybilledet omkring Nollendorfplatz den dag i dag.

– Dengang som nu mærker man kvarterets placering på kanten af det borgerlige Charlottenburg mod vest. Bedsteborgerne var omkring 1900-tallet selvfølgelig modstandere af Nollendorfplatz’ lidt for farverige ry. – Boligmanglen efter første verdenskrig gjorde endvidere, at regeringen kunne inddrage lejligheder, hvoraf nogle var så store som op til 12-værelser, og gøre dem til bofællesskaber. Denne lov medførte indtoget af “fattige” studerende, og “bohemer”. – Kvarteret blev endnu mere farverigt!

– Læg dertil, at området på samme tid er Europas ældste homoseksuelle epicenter. – Dette er nok i berlinernes bevidsthed, hvad kvarteret er mest kendt for i dag. Her er homobarer (hetero-friendly), restauranter, butikker, fetich-butikker m.m. – alt sammen med en fællesnævner af inkluderende livsstil og community, der gør, at ingen tager anstød af noget. -Kvarteret har en åbenhed og en queerness, der måske på mange måder kendetegner hele byen, og nærmest er blevet et af dens brands eller kendetegn. – Hvorfor dog overhovedet overveje, hvad andre ville tænke?! -Befriende! Et af byens officielle logoer (de præsenteres i hvid rektangulær taleboble på rød baggrund) er “Sei vielfältig, sei Berlin!”- “Vær mangfoldig, vær Berlin!” (- Man har sågar også kunnet se et officielt “Sei Queer, sei Berlin”).

U-Bahn Nollendorfplatz i regnbuelys, julen 2013. Foto: Morten Andersen

U-Bahn Nollendorfplatz i regnbuelys, julen 2013. Foto: Morten Andersen

Eldorado! Et kuriosum i Kiez-historien her er for eksempel, at supermarkedskæden” Speisekammer, Bio Markt” på hjørnet af Motz- og Kalckreuthstrasse bærer navnevedhæftelsen “Im Eldorado” til minde om den legendariske, berømte og berygtede nightclub “Eldorado”, – indbegrebet af Berlins storhedstid  “Die goldene Zwanziger Jahren”, -“the roaring twenties” – 1920’ernes  eufori og seksuelle frisind. – Eldorado var bøsse- lesbisk- trans- udskuds- freak- “anything goes”-fristed og højt sandsynligt Christopher Ischerwoods inspiration til Kat Kat-klubben i musicalen “Cabaret”, baseret på de to romaner, han skrev, da han selv boede rundt om hjørnet i Nollendorfstrasse 17. Hitler hadede Berlin for dens frisind og udsvævende, samfundsundergravende livsformer, og Eldorado blev sammen med andre lignende lokaliteter rømmet og lukket af nazisterne og plastret til med propagandistiske hagekors lidt under en måned efter, at han kom til magten i 1933. En trekantet plade på undergrundsstationsbygningen på Nollendorfplatz vidner og minder om forfulgte og deporterede homoseksuelle frem til 1945. Homoseksuelle var på de såkaldte “rosa-lister” og bar trekantede lyserøde “identifikationslogoer” i kz-lejrene. I dag er den lyserøde trekant sammen med regnbueflaget homoseksuelle symboler. I kvarteret ses typisk et diskret regnbueklistermærke på facaden af butikker og restauranter for at garantere kunder og gæster med alternative livsformer tolerance og respekt. Det ville nu også være et kæmpe selvmål med hadefulde udfald mod nogen som helst minoritetsgruppe i dette kvarter! I december 2013 gik en række restauranter, barer og klubber sammen i et initiativ om at belyse kuplen på Nollendorf-Platz stationen i regnebuefarver. Kuplen var i skrivende stund stadig oplyst medio april 2014. Et stærkt symbol på de førnævnte værdier og kvarterers profil og betydning. Læs næste mandag omkvarteret omkring Massenstrasse mange kulinariske tips…

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close