Koncert og rundvisning i BER lufthavnen søndag 28.6

Den nye lufthavn i Berlin er som bekendt ikke færdig endnu. Eller i hvert fald ikke færdig til at blive taget i brug som lufthavn. Men alligevel kan man, som jeg før har skrevet om, godt besøge lufthavnen.

I morgen eftermiddag kl. 17 er der koncert i lufthavnen. Det er en klassisk koncert med titlen Flughafen-Gala, og den er en del af Brandenburgische Sommerkonzerte. Det er Deutsches Symphonies-Orchester Berlin, der spiller et program med musik af Beethoven, Chopin og Richard Strauss. Den unge canadiske pianist Jan Lisiecki er solist i Chopins meget smukke klaverkoncert nr. 1.

Allerede kl. 13.30 er der adgang til koncertstedet, som er zentrale Terminalvorfahrt i BER. Der kan købes mad, kaffe og kager og koncertgæster har mulighed for at komme med på en rundvisning i lufthavnen i bus.

Se mere om koncerten på BER lufthavnens hjemmeside.

Se mere om billetkøb på Brandenburgische Sommerkonzertes hjemmeside – og mens jeg skriver dette indlæg (kl. 7:35 i dag) skriver de på hjemmesiden, at der stadig er billetter at få.

Dette må være en helt speciel oplevelse, som for mig “would make my day”.

, , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close