Juleferie i Berlin?
Holder I juleferie i Berlin? Så skal I her få et par tips til, hvad I kan opleve i dagene før og efter juleaften. Julemarkederne giver næsten sig selv, så dem undlader jeg i denne omgang.
Vi begynder i det musikalske hjørne, hvor Konzerthaus på Gendarmenmarkt kan byde på en orgelkoncert den 25. december kl. 16. Her vil Dirk Elsemann improvisere på Konzerthaus’ Jehmlich orgel. Han inviterer på en julerejse verden rundt, idet han improviserer over julemelodier fra hele verden. Koncerten spilles uden pause, og den var ca. 45 minutter. Tænk at få en stille og fredfyldt stund med orgelmusik! Det må være en god afspænding. Se mere og køb billetter på Konzerthaus’ hjemmeside her.
Et andet tip er fra Stadtmuseum Berlin, som også står for Knoblauchhaus i Nicolaiviertel. Huset, hvor man kan opleve Berlin i Biedemeierstil. I anledning af julen holdes der en omvisning i det julepyntede hus den 22. december kl. 13. På omvisningen får man fortalt om de tyske juletraditioner, og hvordan er opstået. Læs mere på Stadtmuseum Berlins hjemmeside her.
Stadtmuseum har desuden en række andre omvisninger og arrangementer i MärkischesÅ Museum, et sted i høj grad er værd at besøge. Læs mere om det her.
Også Deutsches Historisches Museum byder på særlige omvisninger i juledagene. Det er et ferieprogram, som måske er mest henvendt til familier med børn. Læs mere om det her. Noget, som nok er mest for de voksne er omvisning i udstillingen om Alexander og Wilhelm von Humboldt. Det er 19 (altså i dag!). og 21. december på tysk og 20. og 27. december og 3. januar på engelsk. Læs mere om disse omvisninger her.
God fornøjelse!