Film på U-Bahn kortet

En af fanerne her på berlin-nyt hedder Bøger og Film. Herunder får man en beskrivelse af Berlin som filmstjerne. Der er nemlig rigtig mange film, som bliver optaget med Berlin som kulisse.

Det har BVG taget konsekvensen af, idet de har fremstillet et rutekort over steder, hvor film er blevet optaget. Det kendte U-Bahn kort er blevet forsynet med filmtitler i stedet for stationsnavne. Jeg opdagede det på Facebook, og syntes det var så sjov en idé, at jeg ville gøre opmærksom på det her også.

For det er jo nok lidt af en spøg, men også rigtig godt fundet på. Hvis man har det originale U-Bahn kort ved siden af, er det nemt at finde stationen, hvor man skal stå af, for fx at se, hvor den gode stasimand fra Das Leben der Anderen går og deler reklamer ud på Karl-Marx-Alleéetil slut i filmen. Eller hvor de to kvinder kæmper med kærligheden og dagligdagen i Sommer Vorm Balkon på Prenzlauer Allée.

Som BVG skriver, så er det jo altid sjovt, når man genkender hjemlige steder på film. Nogle film kommer endda med en lokalitetsservice, som man kan slå til, når de kommer på video. Det er fx tilfældet med de danske Olsen Banden film.

Læs om BVGs filmrutekort her og se kortet, hvor stationsnavnene er erstattet med filmtitler her

Husk at det er muligt at købe dagskort til den kollektive trafik. Det er en stor fordel, hvis I skal ud på filmruten. I kan læse mere om den kollektive trafik i Berlin her.

Skriv gerne en kommentar