Indlæg ved Ingolf Bak, bygherrerådgiver, FBJ i Kolding.
Vi var forleden dag på rundvisningstur til Berlins nye storlufthavn, der ligger sydøst for centrum. Hvis man har interesse i byggeri, arkitektur, fysisk planlægning eller styring af store byggeprojekter kan et besøg kraftigt anbefales. Som tidligere nævnt i Berlin-Nyt kan informationer om besøgsmuligheder findes på https://www.berlin-airport.de/de/reisende/erlebnis-flughafen/flughafentouren/index.php
Det er en noget surrealistisk oplevelse at besøge det ”helt” færdige, men ikke ibrugtagne byggeri. Alt ser ud til at være klar. Selv info- og check-in-skærme er opsat og tændt. Vejanlægget er helt færdigt inkl. en række parkeringshuse. Den nye underjordiske banegård, placeret under terminalen er klar til afgang. Og alle broerne til flybetjeningen er klar til brug. Men der er ikke et eneste fly at se på det kæmpemæssige areal omkring terminalen.
Normalt ville et så færdigt byggeri være taget i brug for lang tid siden. Jeg har i hvert fald, som en der til dagligt beskæftiger sig med byggeri, aldrig set noget lignende. Den næsten 40.000 m2 store terminal er total mennesketom. Der har også været god tid til mangelafhjælpning, for sådan har det efterhånden set ud i flere år. Vi besøgte også stedet for 2 år siden, og dengang virkede byggeriet lige så færdigt som nu. Terminalbygningen ser ellers ud til at kunne blive en fantastisk kulisse eller ramme om et mylder af rejsende. Der er brugt fantastisk flotte materialer hele vejen igennem, og på rundturen blev vi orienteret om arkitektens tanker bag arkitektur og materialevalg.
Jeg tror aldrig igen man vil få mulighed for at besøge et byggeri af den størrelse og færdiggørelsesgrad hvad finish angår uden at det er taget i brug. Det virker som sagt surrealistisk. Samtidig kan jeg berolige evt. interesserede eller nysgerrige. Man behøver ikke skynde sig så meget, for der er ingen der ved noget om hvornår det bliver ”frigivet” til ibrugtagning. Formentlig hverken i år eller næste år. Og eftersom der ikke ser ud til at blive sparret på rengøring og vinduespudsning har man virkelig muligheden for at se et flot jomfrueligt nybyggeri.
Arkitekt på Willy Brandt-lufthavnen, som den nye lufthavn er døbt, er Gerkan, Marq og Partnere. Et meget stort og erfarent arkitektbureau. I Berlin har de også været arkitekt på 2 andre af de seneste års prestigeprojekter, – den nye hovedbanegård samt renoveringen og ombygningen af Det olympiske Stadion. Internationalt har de været med i et hav af store projekter. Fodboldentusiaster har den seneste tid ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med et af de projekter GMP har slået stregerne til, nemlig VM-stadionanlægget i San Paulo, Brasilien. Så det er altså ikke glade amatører eller uerfarne arkitekter der har været tilknyttet Willy Brandt lufthavnen. Og sådan er det også på ingeniørsiden.
Hvad er der så gået galt? Ja, det er svært at blive klog på. Og rundvisningen gør os ikke klogere. Der er, oplyses det, forhold omkring sikkerheden der ikke er i orden. Brandventilationsanlægget fungerer åbenbart ikke, og forbindelsen til øvrige sikkerhedsmæssige systemer er mangelfulde. I Dansk Brandteknisk Instituts marts-nummer har Brian V. Jensen, der er leder af DBI Brandrådgivning en fin redegørelse for de meget komplicerede brandtekniske problematikker i forbindelse med storlufthavnen: http://techmedia.swiflet.com/tm/dbi/28/14/ Redegørelsen viser, at det ikke er installationerne der mangler. Der er installeret 75.000 sprinklere, 16.000 branddetektorer og 81 brandventilatorer med en enorm kapacitet. Men de forskellige anlæg spiller åbenbart ikke tilstrækkeligt meget sammen, og i hvert fald ikke på en måde som der er lagt op til i byggetilladelsen.
Uanset hvad virker det dog på mig uforståeligt, at det skal tage 3–5 år ekstra at få styr på den del. Et velfungerende sprinkleranlæg vil ved enhver brand sørge for hurtig slukning. Og der er en stor nybygget og funktionsklar brandstation på lufthavnsområdet tæt på den nye terminal. Så det burde være muligt at trimme røgventilationsanlægget og få det til at spille sammen med øvrige anlæg indenfor en overskuelig periode.
Sidste efterår talte vi med en beboer i Köpenich-området. Han håbede stadig på, at lufthavnen aldrig vil åbne, og fortalte, at der stadig er mange, der med forskellige midler arbejder aktivt imod en åbning. Det antydes, at der også sidder en del personer centralt placeret i embedsværket, der forsøger at gøre deres indflydelse gældende. Jeg synes, det de næste år bliver spændende at følge det videre forløb.
Indtil videre giver det så os andre mulighed for at se flot arkitektur og materialevalg i fuld Scala.