111 steder i Berlin på dansk. Vær med i konkurrence!

111-Berlin-Cover7-7.indd
I samarbejde med Forlaget Frydenlund og Teddy Petersen har berlin-nyt fået lov til at udlodde tre eksemplarer af forlagets nye bog 111 Steder i Berlin som du skal se.

Teddy Petersen, som er chef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles forlag Ajour, har oversat og samredigeret de to tyske bøger 111 Orte in Berlin, die man gesehen haben muss.

De to tyske bøger kender jeg kun flygtigt fra gennemsyn hos Dussmann. Nu har jeg fået den danske udgave, hvor stederne er udvalgt og tilpasset danske turister, og den kan jeg helt sikkert anbefale til berlin-nyts læsere. Ganske få af stederne, har jeg allerede besøgt eller kender til, men de allerfleste er nye oplevelser, der ligger og venter på mig.

Princippet i bogen er 1 farvefotografi og 1 side tekst til hvert sted, hvilket er en meget tilpas længde på beskrivelserne. Som sprogmenneske glæder jeg mig også over en oversættelse til et helt naturligt og flydende dansk, hvilket ikke altid er nemt med det tyske sprogs mange indskudte sætninger og omvendte ordstillinger. Bagest i bogen er de 111 steder plottet ind på bykortet over Berlin. Jeg glæder mig til at tage bogen med på kommende Berlin-rejser.

For at være med i konkurrencen om de tre bøger skal I indsende en kort beskrivelse af et interessant og mere ukendt sted i Berlin, som I selv har besøgt eller hørt om, og som I kan anbefale til andre. Forslaget skal sendes til quiz@berlin-nyt.dk.

Konkurrencen slutter torsdag den 29. oktober 2015 kl. 12. Herefter vil Teddy Petersen og berlin-nyt’s redaktør  udvælge de tre mest interessante forslag. Vinderne vil få direkte besked.

Skriv et svar