Har du også prøvet at stå og overveje, om du ville spendere nogle af feriepengene på kataloget til den udstilling, du lige har set? Og måske syntes det var flot, men lidt for dyrt?

Eller haft lyst til en flot eller sjov souvenir i museums  shoppen, som du alligevel syntes du kunne undvære, når du så prisen?

Nu har du mulighed for at få kataloget eller din souvenir lidt billigere i museums shoppen på Deutsches Historisches Museum. Fra den 27. marts til den 2. april holder de nemlig udsalg i butikken.

Museet har mange interessante udstillinger for tiden, og udstillingen Sparen Geschichte einer deutschen Tugend er lige åbnet.  Der er også et specielt påskeferieprogram for børn, så man kan sagtens få det meste af en dag til at går der.

Museet ligger lige i hjertet af byen og er derfor let at kombinere med besøg på andre attraktioner som fx Alexanderplatz, shopping i Friedrichstrasse eller spadseretur på Unter den Linden.

Læs mere om museet og hold øje med offentlige omvisninger og særlige arrangementer på museets hjemmeside her.

Skriv gerne en kommentar