Ny udstilling på filmmuseet

På filmmuseet har de netop åbnet udstillingen Licht und Schatten. Am Filmset der Weimarer Republik. Udstillingen vises til den 27. april i år.

Film som Das Cabinet des Dr. caligari, Nosferatu, Metropolis og Der blaue Engel er alle eksempler på den nyskabelse, som skete indenfor tysk film i Weimarertiden, og som siden dannede normer for film i hele verden. Jeg tror disse film også er kendt for de fleste af jer, og at I med det samme kan se billeder for jeres indre øje.

Udstillingen beskriver en særlig kreativ fase i den tyske filmhistorie. Eftervirkningerne af 1. verdenskrig, hverdagsrealisme, de politiske udfordringer og kampe i den nye demokratiske republik var sammen med tidens turbulente tempo og teknikfasciation  temaer som blev skildret af filmkunstnerne i perioden op til 1933.

Herefter ændredes alt i det tyske samfund med nazisternes magtovertagelse, også mulighederne for filmskaberne. Instruktører (Fritz Lang, Robert Siodmak og Max Ophüls), manuskriptforfattere (Walter Reisch, Curt Siodmak og Billy Wilder), og kamerafolk (Karl Freund, Franz Planer og Eugen Schüfftan) blev på grund af deres jødiske herkomst forbudt at lave film.  Mange af dem emigrerede til USA og fortsatte deres arbejde der.

Udstillingen Licht und Schatten. Am Filmset der Weimarer Republik handler ikke så meget om  filmene men skildrer med fotografier selve produktionen af filmene. Vi kommer med på filmsettet via de fotografer, som ledsagede filmholdet for at dokumentere arbejdet og for at tage billeder af de kendte skuespillere, så man kunne promovere filmene i pressen.  På udstillingen ser vi originale fotos fra filmmuseets samling, udvalgt af filmhistoriker og udstillingenskurator Hans Helmut Prinzler.

Jeg synes det lyder som en vildt spændende udstilling og tror nok, at turen må lægges forbi filmmuseet, når jeg til april igen kommer en tur til Berlin. Og jeg er også bange for at kataloget til udstillingen må med hjem.

Læs mere om udstillingen og filmmuseet på Deutsche Kinematheks hjemmeside. Se også TVBerlins film om udstillingen på Youtube.

, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close