Igen i dag kan I læse om Flemmings oplevelser i Berlin.

Flemming, synes du besøget i Gedenkstätte Berliner Mauer levede op til dine forventninger? Hvorfor – eller hvorfor ikke?

Ja, det levede til fulde op til mine forventninger. Det var endda en stærk oplevelse og rystende at se og høre autentiske beretninger om, hvordan et folk blev berøvet friheden til at tænke og rejse frit på grund af en politisk ideologi. Et specielt billede var meget bevægende for mig at se. Billedet viser to kvinder med hver sit barn. Den ene er i frihed og den anden står med benet i pigtråd, mens de rækker ud efter hinanden. Man kan ligefrem mærke pigtråden rive i sine ben.

Den oprindelige mur med ingenmandsland og vagttårn, som står overfor museumsbygningen, gjorde, at jeg levende kunne forestille mig, hvordan det har været både at være lukket inde i sit eget land af muren og hvordan de, der vovede at flygte, måtte have oplevet det. Det har jo været næsten umuligt at komme over den 3,6 m høje mur, og der var altid en vagt i tårnet klar til at skyde. Man kan normalt gå op på en udsigtsrepos ved museumsbygningen og se hen over muren. Det er ikke muligt lige nu på grund af reparationsarbejder.

Om aftenen var vi til koncert i Konzerthaus på Gendarmenmarkt. Hvordan vil du beskrive den oplevelse?

Det bliver endnu en god oplevelse oveni alle de andre. Heldigvis havde jeg bildt dig ind, at koncerten begyndte kl. 19. Den begyndte faktisk først kl. 20. Så der blev tid til et glas grauburgunder, som vi nød udendørs, mens vi fulgte aftenstemningen på Gendarmenmarkt. Herefter var vi klar til koncerten med Konzerthaus’ Kammermusikorchester. Koncerten foregik i Kleiner Saal i flotte omgivelser. Selve koncerten var en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme! I første afdeling bestod programmet af nordisk klassisk musik af Rautavaara, Sibelius og Grieg. Her må jeg fremhæve solisten, den utroligt dygtige violinist (Sayako Kusaka, red.). Efter pausen stod den på finsk tango. Og jeg har aldrig oplevet noget lignende til en klassisk koncert. Ud over de 16 strygere kom der en akkordeonist (Valentin Butt, red.), en sanger (Taneli Turunen, red.) og en basunist til. Musikerne var blændende dygtige og sangeren præsenterede de smægtende tangotoner med glimt i øjet og finsk humor. Det var virkelig en fin oplevelse, og det endte med, at redaktøren måtte i Dussmann og købe en CD med finsk tango dagen efter.

(Redaktøren: også for mig var afdelingen med finsk tango en overraskende og en helt speciel oplevelse. Pludselig står sangeren og synger Sømanden og stjernen (Hør min sang, du klare aftenstjerne…) på finsk-svensk i valserytmer, flot akkompagneret af akkordeon, basun og kontrabas – underligt på en klassisk koncert, men det holdt! – helt sikkert)

Se lidt finsk tango fra youtube me bl.a. Taneli Turunen og Valentin Butt

Skriv gerne en kommentar