Berlin for en begynder og en befaren

Så er det snart! Om et par dage sætter vi os tidligt om morgenen i toget og rejser til Berlin. Der er desværre ikke direkte tog fra Aalborg til Hauptbahnhof Berlin mere, så vi må finde os i et par skift. Fredericia, Flensborg, Hamborg. Men så er vi også i Berlin allerede kl. 14.19. Så har vi lidt tid til at kigge os lidt om i kvarteret og få købt lidt ind.

Nu vil jeg godt løfte sløret for, hvad vores planer er. For det kunne jo inspirere andre til, hvad man kan foretage sig i Berlin på sådan en 5-dages ferie.

Dag 1 er rejsedag, og når vi er ankommet til Berlin skal vi som noget af det første have købt en billet til den offentlige trafik, så det gør vi allerede i billetkontoret på Hauptbahnhof. Det bliver sandsynlig vis et Berlin City Tour Card for 4 dage som koster 29,70 €. Når det er stemplet tæller det, og så kan man rejse med al offentlig trafik, indtil 4. dagen er slut og skal kun vise billetten ved kontrol og når man går ind i en bus. Samtidig får man et bykort med og der er rabat på nogle attraktioner. Se mere om Berlin City Tour Card her.Så tager vi til Wilmersdorf, hvor vi skal bo og finder os tilrette, får købt lidt ind osv.

Planerne for de følgende dage er:

Dag 2

Dag 3

  • Formiddag: Besøg hos en bekendt i Prenzlauerberg
  • Herefter besøg i Gedenkstätte Berliner Mauer Bernauerstr.  http://www.berliner-mauer-gedenkstaette.de/de/index.html
  • Potsdamer Platz – Boulevard der stars – Billy Wilder’s (cafe/bar) – Sony Center
  • Evt. frokost i Wintergarten  http://www.wintergarten-berlin.de/gastronomie/lebistro/
  • Gå til Kulturforum og se Philharmonie og Neue Nationalgalerie (lukket pgr ombygning). Huske at fotografere undervejs, se hvordan det går med Neue Nationalgaleries ombygning
  • Måske kan vi nå Gedenkstätte Deutscher Widerstand i Bentlerblock, hvor der er udstilling, og hvor Stauffenberg og andre fra 20. Juli attentatet blev henrettet.. http://www.gdw-berlin.de/home/
  • Aften: koncert i Konzerthaus

Dag 4

  • Formiddag fra kl. 10 Museumsinsel, Bodemuseum http://www.smb.museum/museen-einrichtungen/bode-museum/ueber-uns/filme.html
  •  Se hvordan det går med  James Simon Galerie byggeriet Am Kupfergraben https://www.preussischer-kulturbesitz.de/standorte/bauvorhaben/masterplan-museumsinsel/james-simon-galerie.html
  • Så flanerer vi ned ad Unter den Linden (Flanieren er et udtryk tyskerne bruger, når man bare går og nyder livet og alt omkring sig) Vi kommer forbi Berliner Dom, Det nye slot Humboldt Forum, den gamle Staatsoper fra 1700 tallet som for tiden bliver renoveret. Vi kommer også forbi Humboldt Universität og Neue Wache, mindesmærket for alle krigsofre – med Käte Kollwitz’s gribende figur, som siger mere end mange ord.  Vi skal huske at se efter den Pierre Boulez Saal, som må ligge i nærheden af Staatsoper.
  • Når vi kommer til Friedrichstrasse drejer til højre og… Så skal vi i Kulturkaufhaus Dussmann og kigge på musik, bøger og film YEAHH!!! Måske er vi heldige, at der kommer en kendt og præsenterer en ny cd eller bog, så tager vi det med og får tiden til at passe – hvis det er en vi gerne vil se. Det er gratis. Hvis det passer med kaffetid får vi det i Café Ursprung med den vertikale have. https://www.kulturkaufhaus.de
  • Bagefter fortsætter vi ned ad Unter den Linden og slutter på Pariser Platz ved Brandenburger Tor. Her skal vi gerne nå at opleve The Gate. De har åbent til kl. 18, så det kommer an på, om der er noget i Dussmann, vi gerne vil have med  https://brandenburgertor-museum.de/museum/

Så når vi nok ikke mere på den ferie, men hvis vi når bare det meste, så er det også godt klaret. Jeg skal lige tilføje, at jeg denne gang rejser med min grandfætter Flemming, som aldrig har været i Berlin. Det kommer han nu! Måske hører I undervejs, hvad han synes om det…

Dag 5 skal vi med toget hjem igen. Vi rejser på 1. klasse, så hvis vi er i god tid, kan vi være i 1. klasses loungen på Hauptbahnhof, mens vi venter. Jeg kan indtrængende anbefale at unde sig selv denne lille luxus. Hvis man kan få en orange 1. kasses billet er det ikke mange kroner, det koster ekstra. På hjemturen er der kun 2 skift, nemlig i Hamburg og Fredericia. Vi tillader os at være optimistiske og håber, at der ikke opstår uforudsete ændringer undervejs på togturene. Men efterhånden har jeg rejst så meget, så jeg altid ruster mig til at det kan ske.

Skriv et svar