I dag er det en særlig dag. I Tyskland og i Berlin er det mindesmærkernes dag. Det er det også for mig her i Aalborg. Mindesmærket er mig selv. Vi skal 60 år tilbage i tiden, hvor jeg blev født den 10. september.
Den gang vidste jeg ikke, at jeg om 60 år skulle jeg komme til at skrive på internettet, og jeg vidste heller ikke at jeg skulle komme til at interessere mig så meget for Tyskland og Berlins historie.
I dag blander jeg så de to ting sammen, og fortæller lidt om, hvad der skete af store begivenheder i Berlin i 1956.
Lad os tage det som ligger mig nært først. Læsere af Berlin-nyt ved, at Bertolt Brecht er en af de tyske forfattere som jeg sætter allerhøjst. Brecht og jeg har ikke befundet os på denne jord på samme tid, men det kunne sagtens have været tilfældet.
Brecht dør i en alder af kun 58 år den 14. august 1956 – cirka en måned før jeg kommer til at verden. Han bliver begravet den 17. august på Dorotheenstädtiscer Friedhof i det, der lige var blevet Øst Berlin og fik en række officielle taler, selv om han havde ønske, at der ikke skulle ske noget sådant. Men på det tidspunkt var han blevet DDR’s reklameskilt i Vesttyskland. I hvert fald i de perioder, hvor han ikke var alt for obsternasig overfor centralkomiteen.
Kirkegården, hvor Brecht og mange andre af DDR’s kulturpersonligheder ligger begravet, er et af de mindesmærker, hvor man kan få rundvisning i denne weekend.
I Vest Berlin – her skal man huske, at på dette tidspunkt er muren jo endnu ikke blevet rejst – er der et helt specielt byggeri i gang i Hansa Viertel. Byggeriet sker i forbindelse med en international byggeriudstilling hvor kendte arkitekter fra hele verden er præsenteret. Det var på dette tidspunkt selvfølgelig nødvendigt at bygge nogle flere boliger efter ødelæggelserne af byen under anden verdenskrig. I Østberlin var det store prestigebyggeprojekt Stalinallé, nu kaldet Karl-Marx-Allée. Det ville man ikke stå tilbage for i Vest Berlin, så man satte et tilsvarende prestigeprogram i gang med Internationale Bau Ausstellung, IBA. Hansa Viertel er også et af de mindesmærker, som man kan besøge i denne weekend.
På hjemmesiden Was geschah heute vor 60 Jahren kan I læse om flere ting, som skete den dag i Berlin og i verden det år, jeg blev født. Bl.a. er man nu nået ned på en 45 timers arbejdsuge, og man får held til at konstruere en noget mere kompakt computer. I Berlin bliver også tegninger til Hans Scharouns Philharmonie født, og danske Jørn Utzon sætter de første streger til operahuset i Sydney.
Og nu skal jeg til at begynde den første dag som 60 årig med festligheder og familiebesøg 🇩🇰
Hej Mette,
Mange tak for din fødselsdagshilsen 🙂
Hej Bent,
Tak for lykønskning – og ja foreløbig bliver jeg ved så længe der er liv i øverste etage 🙂
Tillykke med dagen Kirsten
Godt vi har dig til at følge med i Berlins nyheder og alt muligt andet – Det kan vi andre jo have glæde af mange år endnu
Hjertelig til lykke med den runde dag og tusind tak for mange gode mails med info om Berlin mm.