U-Bahn Cabrio

Skal I have eller give nogen en helt særlig og anderledes oplevelse? Så kunne det være U-Bahn Cabrio. Og Berlin skulle være det eneste sted i verden, man kan opleve sådan en tur.

Det er BVG, der arrangerer aftenture i U-bahnen, hvor man sidder i en åben vogn på vej gennem tunnelsystemet – på skinner, der der selvfølgelig ikke benyttes til den almindelige U-Bahn. Men man kommer dog også ud i lyset på stationerne indimellem.

Turen er ca. 35 km lang og varer to timer. Man får sikkerhedshjelm på og skal ellers rette sig efter den besked man får af tur-lederen. Det koster 50 Euro per person, at komme med på sådan en tur.

Samme sted kan I læse, at man fra 8. februar igen kan booke ture pr. telefon. Men man kan også allerede nu sende en mail og lade sig skrive op. Men læs lige alle betingelserne for at komme med på turen, inden I sender mailen. Sidst i januar, når tidspunkter for turene ligger fast, vil man så blive kontaktet af BVG.

Der er ture fra april til oktober. Læs mere på BVG’s hjemmeside  om U-Bahn Cabrio

Skriv gerne en kommentar