I aften åbner Stadtmuseum Berlin den store udstilling Schloss.Stadt.Berlin. Udstillingen vises på Ephraim Palais, men åbningen af udstillingen foregår i Nikolaikirche. Der bliver inviteret offentligt på hjemmesiden, så det er åbenbart ikke en begivenhed, alle kan deltage i. Læs mere om udstillingsåbningen og program her.
Det nye slot, som nu snart er ved at være genopbygget, og som kommer til at hedde Humboldt-Forum har jo en ganske interessant historie, som det lønner sig at få med, når man er turist i Berlin. Fra barokslot til kejserslot, nedrevet af DDR-styret, som i stedet byggede Palast der Republik, som blev nedrevet efter genforeningen, og nu står der snart et nyt slot, der i sit ydre er en genopbygning af barokslottet.
Hele historien fortælles i den omfattende udstilling på Ephraim Palais. I udstillingen indgår malerier, grafik, plantegninger modeller og fragmenter fra det tidligere slot. Historien om slottet er også historien om Berlin og byens indbyggere, hvilket udstillingen også viser.
Jeg har nævnt det mange gange her, men vil gerne gentage det: udstillingerne på Ephraim-Palais er altid meget flot opsat og meget interessante at se. Udstillingen om slottet kommer til at være på alle tre etager og vises indtil 23. april næste år. Se meget mere om den netop åbnede udstilling her.
Lørdag den 26. og søndag den 27. november er der offentlige rundvisninger i forbindelse med udstilingen. Se mere om det her.
Se en trailer til udstillingen fra YouTube