I dag havde Checkpoint fra Tagesspiegel en annoncering af en ny bog, som Tagesspiegel har udgivet: Radfahren in Berlin und Brandenburg 2016.
Der har flere gange været læsere på bloggen her, som har efterlyst idéer og vejledning til cykelture i Berlin og omegn. Derfor vil jeg skynde mig at gøre opmærksom på denne bog, som med de aktuelle informationer om ruter og oplysninger givet vil være til glæde for mange cykelglade mennesker.
I bogen fortælles, hvor 24 af de bedste cykelture i Berlin og Brandenburg er at finde, hvordan man kan skyde genveje i Berlin på cykel, hvad der sker for Berlin som cykelby lige nu, samt forskellige gode råd til cyklister – også med børn. Turene i bogen kan efter hvad man kan læse på forsiden af bogen også downloades på smartphonen.
Læs selv mere om bogen på Tagesspiegel online, hvor bogen også kan købes. Se mere her.