Ludwig hvem? spørger mange nok, når navnet Ludwig Hoffmann bliver nævnt, hvis det da overhovedet bliver nævnt. For om arkitekten Ludwig Hoffmann står der ikke meget at læse i diverse guidebøger. Ikke desto mindre støder man næsten overalt i Berlin på bygninger tegnet af netop Hoffmann, som var Stadtbaurat (en slags stadsarkitekt) fra 1896 til 1924. Over 60 skoler og sportshaller, 13 hospitaler, fem badeanstalter og otte broer har han bygget i Berlin. Og det må da siges at være noget af en bedrift! Og alle ser de ud som en underfundig blanding af barokke slotte, gotiske kirker, italienske renæssance paladser og antikke templer.
Ludwig Hoffmann blev født i Darmstadt i 1852 og studerede arkitektur i Berlin, hvor han med tiden blev Johann Heinrich Stracks foretrukne elev. Strack var Schinkels tidligere kollega, så en bestemt skoling udi brugen af diverse historiske stilarter lå i kortene. Sammen med den norske arkitekt Peter Dybwad vandt Hoffmann i 1885 konkurrencen for byggeriet af Rigsretten i Leipzig. Det var et betydningsfuldt projekt, for næstefter Rigsdagen i Berlin var Rigsretten det vigtigste politiske symbol. Projektet blev meget beundret i samtiden, også af kejser Wilhelm II, og snart blev Hoffmann valgt som Stadtbaurat for Berlin.
På det tidspunkt var Berlin i stærk økonomisk vækst, og der var brug for administrative bygninger, skoler, brandstationer, badeanstalter og hospitaler. Det er da også betegnede, at en stor del af disse bygninger ligger i de østlige dele af Berlin, da det var her flere store arbejderkvarterer lå. Mange af bygningerne undslap på nærmest mirakuløs vis ødelæggelserne under Anden Verdenskrig, og de står således stadig.
Hoffmanns mest kendte bygninger i Berlin er nok Stadthaus, der fungerer som sæde for senatsforvaltningen, Märkisches Museum, der er museet for historie og kunst i regionen Berlin og Brandenburg og så sygehuset Virchow Klinikum i Wedding. Bygningerne viser, hvor sikkert og frit Hoffmann benyttede forskellige stilarter. En af Hoffmanns mange skoler ligger i Christburger Strasse i Prenzlauer Berg. Skolen fra 1908 er svær at overse. En ca. 90 meter lang facade i røde mursten med slanke gennemgående søjlestave præger gadens rum. En gigantisk hyldest til murstenen og gentagelsen.
Et helt andet og særligt projekt fra Hoffmanns hånd er Märchenbrunnen (Eventyrspringvandet) i Volkspark Friedrichshain. Hér i et hjørne af parken gemmer der sig en magisk plads med vandspyende frøer, Hans og Grete på hver deres and og Snevide omgivet af de Syv Små Dværge. Springvandet stod færdig i 1913 og var en gave fra Kejser Wilhelm II til byens arbejderbørn. Springvandets figurer blev udført af billedhuggerne Ignatius Taschner, Georg Wrba og Josef Rauch, mens Hoffmann stod for den arkitektoniske ramme og plan, der leder tanken hen på renæssancens haveanlæg.
Hoffmann døde i Berlin i 1932, i en tid præget af nye markante arkitektoniske visioner, der bl.a. så det nødvendigt at gøre op med brugen af historiske stilarter. Efter Anden Verdenskrig var Hoffmann stort set gået i glemmebogen. Men hans bygninger var der og er der stadig. Og selvom de måske ikke kan betragtes som banebrydende i deres måde at skabe rum på, så vidner de om en mesterlig og fantasifuld beherskelse af elementer fra stilhistoriens lager.
Billederne kan ses i stort format, hvis man klikker på dem.