I dag handler Berlin-nyt om en udstilling i Stockholm. Hvorfor så det?
Jo, Museum Barberini i Potsdam har på deres Facebook side en artikel om udstillingen Lotte Laserstein. Et delat liv på Moderna Museet i Stockholm. Det viste sig at være en ret interessant henvisning til en on-line guidning til et af malerierne på udstillingen. Det vender jeg tilbage til.
Lotte Laserstein (1898-1993) var, som navnet antyder, tysk. På grund af nazisternes forfølgelse fik hun det svært som kunstner i Berlin. Hun blev i 1937 inviteret til at udstille på Galerie Moderne i Stockholm, og så blev hun i Sverige efter udstillingen. Se tysk Wikipedia for en biografi om Lotte Laserstein her.
Der har de senere år været stigende interesse for Laserstein, som ellers har været lidt glemt. Tidligere udstillinger har dog mest fokuseret på hendes kunst i årene inden hun måtte forlade Tyskland. Den nuværende udstilling på Moderna Museet i Stockholm har lige så meget fokus på hendes kunstneriske produktion i årene i Sverige. Udstillingen vises frem til 14. april næste år. Læs meget mere om udstillingen på Moderna Museets hjemmeside her.
Det som egentlig fik mig til at skrive om denne udstilling var Museum Barberinis artikel på Facebook og den online guidning i maleriet Kväll över Potsdam, 1930 som tilhører Staatliche Museen zu Berlin og er udlånt fra Nationalgalerie. Det er meget interessant og vi får samtidig mere at høre om Lotte Laserstein og hendes kunst. Guidningen kan stadig afspilles – se til slut i teksten.
Se artiklen fra Museum Barberini Berlin her
Se den online guidning her (Hvis du er på PC: Tryk på linket – ikke på play-knappen)
https://www.facebook.com/ModernaMuseet/videos/soffvisning-lotte-laserstein/604017141850297