Fra den 27. oktober spilles Paul Linckes operette Frau Luna i Tipi am Kanzleramt .
Frau Luna, det er måske ikke noget, der lige får en klokke til at ringe hos de fleste. Men hvis man så nævner Berliner Luft, så dukker der nok noget op. Das macht die Berliner Luft, Luft, Luft…, ikke sandt? Denne melodi stammer fra operetten Frau Luna.
Handlingen i operetten kredser omkring rejsen ud i rummet og kontakt med væsener fra rummet oplevet bl.a. af en mekaniker, der drømmer om at komme op at flyve. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den danske operettefilm Mød mig på Cassiopeia, der også i en fantastisk handling indeholder kontakt med overjordiske væsener og nogle meget dejlige melodier. Jeg tror Frau Luna er noget i den retning.
Frau Luna er da også blevet filmatiseret flere gange gennem tiden. Uropførelsen af operetten fandt sted på Apollo Theater i Berlin i 1899. Læs evt mere om Frau Luna på Wikipedia her.
Læs om forestillingen i Tipi am Kanzleramt og bestil billetter her.
Foto til indlæg: Ensemble aufgenommen am 16.06.2016 bei einem Pressetermin zur Vorstellung der Produktion Frau Luna im Tipi am Kanzleramt in Berlin Tiergarten. © BY XAMAX