Den eneste ene på Friedrichstadt-Palast

Nu har det nye show med titlen The ONE Grand Show på Friedrichstadt-Palast haft premiere, og rosende anmeldelser fra verdenspressen står allerede i kø.

Showets titel peger på to ingredienser i showet. The One, som jeg vil oversætte som Den eneste ene, får nok de fleste til at tænke på det, at møde det ene menneske, som giver ens liv mening. Og det er også et tema i dette show, hvor det er Berlin, som er den eneste ene.

Nogen egentlig handling er der ikke tale om i et revyshow, der er snarere tale om et overordnet tema, som giver mulighed for farverige, overdådige scener og iørefaldende musik i stor skala. Det garanterer den anden del af titlen Grand Show for, og det tager jeg for gode varer. For se nu bare her:

Mere end 500 kostumer er designet af ingen ringere end modedesigneren Jean Paul Gaultier. Han har udtalt, at han siden han var dreng, har drømt om at være en del af en revyforestilling – hans drøm og vores virkelighed! Det bliver da helt fantastisk.

Lyssætningen, som jo er en helt væsentlig del af et sceneshow nu om dage, er designet af Peter Morse, også en stor kapacitet på sit felt. Han har tidligere har arbejdet for Michael Jackson, Madonna, Barbra Streisand og Bette Midler.

Og om de mere end 100 kunstnere som optræder i showet ved jeg fra den tidligere forestilling, at de er i stand til at tryllebinde publikum hele forestillingen fra ende til anden. Der er ingen tidspunkter, hvor man lige læner sig tilbage og kigger på klokken. Der er fuld opmærksomhedsfaktor hele tiden.

Læs mere om det nye show og køb billetter på Friedrichstadt-Palasts hjemmeside med dansk tekst (!) her.

Se traileren til showet i sidepanelet her på berlin-nyt! Klik op til fuld skærm og få fuld nydelse!

, , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close