Egentlig ville jeg skrive om koncerten i aften i Philharmonie. Men jeg ser at koncerten er udsolgt. Så kan jeg lige gøre opmærksom på, at der er mulighed for at opleve koncerten i den digitale koncert sal se mere om det her.
Heldigvis er der straks andre koncerter som jeg vil anbefale. På tirsdag kan man som en helt gratis høre en strygekvartet af Mozart også i Philharmonie. Det er en af de gratis lunch koncerter, hvor man bare kan møde op og nyde lidt musik midt på dagen. Koncerten foregår i Philharmonie Foyer. Man kan være heldig at få en siddeplads men ellers må man stå op under koncerten. Læs mere om det her.
Den anden koncert med Berliner Philharmonikerne, som jeg vil gøre opmærksom på, er koncerten i Waldbühne den 29. juni. Det er en udendørs koncert, og det er en fast tradition, at Philharmonikerne spiller i Waldbühne om sommeren. Jeg har aldrig oplevet det på stedet, men jeg har set koncerten i TV. Der ser altid ud til at være en rigtig god stemning. Læs mere om denne koncert her.