To ting vil jeg fortælle om denne uge. Kan synes som to helt forskellige emner, men de har nu noget med hinanden at gøre. Kommunikation og musik. Jo musik er en form for kommunikation, hævder en god ven jeg har. Og jeg kan give ham helt ret. Dertil kommer at musikken kan nå os med forskellige kommunikationsmåder – også de allernyeste: streaming via internet.
Kære læsere: lige nu, mens jeg skriver sidder jeg og kigger over brillekanten indimellem hen på mit TV og nyder Berliner Philharmonikerne spille Brahms. Det er Simon Rattle der dirigerer og det er selvfølgelig fra Philharmonie. Det er den såkaldte “digitale koncertsal” – jeg så på Facebook, at man nu kunne se denne koncert ganske gratis. Man skal logge sig ind eller oprette et logind, hvis man ikke har et i forvejen – og så er der musik til fri nydelse. Det er dog kun en gang imellem, at de tilbyder gratis koncerter. Ellers kan man købe billet til den digitale koncertsal. Det har jeg også prøvet, og så har man faktisk adgang til arkivet med koncerter og film i 7 dage for de samme penge – 9,90€. Se mere om digitale billetter generelt her. Men i dag er det altså gratis https://www.digitalconcerthall.com/concert/20250?a=facebook&c=true.
Jeg har også været til dejlige koncerter i Philharmonie, og her får I link til programmet for koncerterne. Når man er i Berlin, skal man jo endelig ikke gå glip af en god koncert i Philharmonie. Så meget om Berliner Philharmonikerne og kommunikation.
Så var det Museum für Kommunikation. Jeg besøgte det, da jeg var i Berlin i påsken i år. Det var specielt for at se udstillingen Dialog mit der Zeit. Udstillingen handler om det at blive ældre og at være gammel. Og man må jo sige, at det er et emne, der vedrører alle, selv om man ikke tror det, før man nærmer sig de 50 år 🙂 Udstillingen kan kun ses, når man deltager i en rundvisning. Guiderne som er med rundt har selv så mange år på bagen, at de ved, hvad de snakker om.
Man begynder i et rum, hvor man sidder omkring et ovalt bord og ud fra nogle billeder taler om, hvordan man forestiller sig sin alderdom. Derefter kommer man ind i et stort oplevelsesrum, hvor man kan prøve på sin krop, hvordan det er at blive gammel. Nedsættelse af syn og hørelse, besvære med at bevæge sig osv. Til slut kommer man ind i et rum, hvor man skal gætte/bedømme nogle spørgsmål/fakta omkring samfund og ældre mennesker – og det er selvfølgelig det tyske samfund, som nok stort set er ligesom det danske, hvad disse forhold angår. Det blev dog meget fremhævet blandt deltagerne, at mange tyske pensionister må arbejde for at få det til at løbe rundt. Pensionen er simpelt hen ikke høj nok i Tyskland til at man kan leve af den. Og det gælder nok specielt kvinderne, fordi det ikke har været almindeligt at de var udearbejdende og optjente pension.
Hvis man ønsker at komme med på rundvisningen skal man skrive sig på en seddel som ligger ved indgangen til udstillingen. Her kan man også se, hvornår næste rundvisning begynder. Guiden sagde flere gange, at de var overraskede over den store interesse for udstillingen, de havde slet ikke regnet med, men de er selvfølgelig glade for det. Udstillingen Dialog mit der Zeit vises til 23. august.
Da jeg var med på rundvisningen i udstillingen var der både børn, unge, midaldrende og ældre med. Men jeg tror at arrangørerne havde mest regnet med at det var gamle mennesker der kom. De skulle måske ændre lidt på konceptet til fremtidige udstillingssteder denne vandreudstilling kommer til.
Der er i høj grad noget for hele familien på Museum für Kommunikation. Hele kommunikationens historie fra diligencen og postvognene til et stort verdenskort, hvor man kan se aktiviteterne på interenettet. En hel væg med mange forskellige telefonapparater, modeller af postbiler. Og selvfølgelig hele historien om telegrafen osv. Der er meget at se på. På gulvet midt i den store flotte bygning løb et par børn og legede med to robotter. En af robotterne fulgte efter en bold, kunne man se. Det morede børnene, om robotterne også morede sig, ved vi ikke 🙂
