Før vores nylige Berlin-tur skrev jeg en indlæg om mon Stasimuseet skulle besøges igen.
Vi besluttede at gøre det. Nu, da vi boede i Weissensee, så var det bare at tage en sporvogn derhen.
Museet er nu indrettet med en række små rum, som hver har sit tema omkring Stasi. Alle rum er interessante og man kan fordybe sig og lære en masse om DDR og styrets ideologi. På gangen ind til rummene fortæller plancher kort om DDR styrets historie fra 2. verdenskrigs slutning og til genforeningen.
Desværre var der filmoptagelser igang den dag, vi var der. Så vi fik altså ikke at se, om Erich Mielkes kontor stadig vises, som det gjorde i 2006. Til gengæld fik vi at vide, at optagelserne var til en Serie, som hedder Deutschland 1986, og vi har senere læst os frem til, at den i første omgang bliver udbudt til Amazon som serie, senere måske sendt på RTL.
Bygningen, som museet er indrettet i, er den samme bygning, hvor ministeriet for statssikkerhed (som det så smukt hed) havde hovedkvarter. Bygningen er en af mange i et meget stort kompleks. Medarbejderne i Stasi har levet i et helt lille samfund for sig. Det fortæller udstillingen også om.
Det er bestemt ikke nogen forlystelseshistorie, man møder, når man går på sådan et museum. Man undres gang på gang over, hvordan mennesker kan være mod hinanden.
Jeg kan anbefale et besøg på Stasimuseum, hvis man vil fordybe sig lidt i det pågældende emne. Man kan købe sig til en foto-tilladelse, det koster 1 Euro. Det er en god idé at gøre det, for man får lyst til at fotografere undervejs.
Har man styrke til det, kan man besøge Stasis forhørsfængsel, Gedenkstätte Hohenschönhausen, som ligger lige i nærheden. Det kræver styrke, fordi det er gruelige ting, man kommer til at høre. Men det er også en god lærdom at tage med. Alt hvad der bliver fortalt der, er sandt, for det er tidligere indsatte, der viser rundt, og det understreges tydeligt, at der ikke overdrives.
Læs mere om Stasimuseum her.
Læs mere om Gedenkstätte Hohenschönhausen her.
