Et af mine museumsbesøg i Berlin vil jeg aldrig glemme. Det var besøget i Gedenkstätte Hohenschönhausen.
Det har været helt tilbage i 2006, hvor det var et forholdvis nyt for stedet at modtage publikum og vise rundt. Man kunne faktisk kun se stedet ved at deltage i en rundvisning. Og det er næsten et forkert ord at bruge her, for det kan lyde lidt forlystelsesagtigt. Og det var det bestemt ikke. Det var en meget kompetent og interessant fortælling, som gjorde så stærkt et indtryk, at man stod meget bevæget og rystet tilbage efter turen rundt i fængslet.
Jeg citerer fra min dagbog i 2006: “Vi tog ud til Gedenkstätte Hohenschönhausen og kunne komme med på en rundvisning kl. 12. Herr Breitbart, som viste rundt, havde selv været indsat her. Han gjorde meget ud af, at det han fortalte var sandt. Han havde ikke hverken trukket noget fra eller lagt noget til, og det var en regel som alle, der viste rundt, skulle følge. Bygningen blev under 2. verdenskrig brugt som et sted, hvorfra den udbombede befolkning i Berlin fik udleveret mad. Da russerne indtog byen efter kapitulationen, blev de russisk- og kommunistfjendtlige fanger indsat i fængslet. Men der rejste sig en folkelig modstand mod fængslet i Berlin, da de ca. 3.000 fanger, som døde i fængslet, bare blev spredt rundt i området uden at blive begravet, afslørede hvad der foregik. Efter 1951 overtog MfS driften af fængslet, som blev brugt af Stasi. Kritikere af det østtyske styre blev arresteret i biler, der så ud som almindelige varebiler, men som var fangetransporter. Fangerne kunne ikke se ud og der var ingen, der så de kom ind i fængslet. Fængslet var ikke tegnet ind på bykortet over Berlin. Selv vagten i tårnet, vidste ikke at det var et fængsel, han bevogtede. Han troede det var et lager. Det var frygteligt at høre, hvordan Stasi behandlede fangerne, og det var helt tydeligt, at det var en god oplevelse for rundviseren at få lov til at fortælle om det. Det gjorde et voldsomt indtryk på mig.”
Hohenschönhausen var i DDR-tiden Stasis forhørsfængsel. Her blev politiske modstandere indsat og tortureret for selv de mindste tegn på statsfjendtlig virksomhed, mistanke om republikflugt eller manglende troskab over for det kommunistiske diktatur. I TV-serien Weissensee, som lige nu vises på ARD, ser man hvordan det foregik.
Det nye er, at der fra i dag – 5. oktober 2013 – også er en udstilling at se i Hohenschönhausen. Udstillingen har titlen „Gefangen in Hohenschönhausen: Zeugnisse politischer Verfolgung 1945 bis 1989“. (Fanget i Hohenschönhausen: Vidner på politisk forfølgelse 1945-1989). Udstillingen viser omkring 500 genstande og mere end 300 historiske fotografier. Endvidere bliver sker der via forskellige medier en omfattende formidling om, hvordan det var at være indsat i fængslet. Som noget nyt bliver nu også den tidligere fængselsledelses kontorer åbnet som udstilling. Et afsnit af udstillingen fortæller om fængselspersonalet og dets arbejde. Det vil helt sikkert være interessant at se denne udstilling – men det vil unægtelig være en vidt forskellig oplevelse, man har som dansk turist i forhold til de tyskere, som har levet i diktaturet og har mærket det på egen krop. For dem må det være en meget stærk oplevelse at vende tilbage og se sådan noget – men samtidig sikkert en god form for bearbejdelse af evt. traumer.
Man kan stadigvæk kun se fængslet, hvis man går med på rundvisning. Se hjemmesiden for Hohenschönhausen for de nærmere oplysninger vedr. besøg. De har også en dansk udgave, og den linker jeg til her.