Vivian Maier og Schwestern zur Sonne zur Gleichheit

Nu er jeg endelig i Berlin igen, og hvor er det skønt at gense byen.

Jeg ankom i går godt middagstid, og efter at have tjekket ind på dejlige Hotel Ibis i Wilmersdorf, tog jeg til Willy-Brandt-Haus for at se udstillingen med fotografier af den amerikanske kvindelige fotograf Vivian Maier (1926-2009). Willy-Brandt-Haus har lukket langfredag, og jeg skal nå meget på to og en halv dag, så det måtte være i går. Jeg har skrevet et indlæg om udstillingen tidligere, læs evt her.

image

Der var mange gæster på udstillingen, og den er bestemt værd at gå efter. Man bliver hensat til et Amerika i 1950’erne on 1960’erne, de fleste sort hvide fotos stammer fra denne periode. Det er tydeligt at se, at Vivian Maier har bevæget sig i middelklasse samfundet, men der er også enkelte fotos af personer, som man kan se er mere velhavende. Og der er en del fotos af mennesker fra samfundets bund. Amerika (i dette tilfælde New York og Chicago) på godt og ondt. Der er også enkelte farvefotografier og enkelte 8 mm optagelser.

Oftest viser fotografierne mennesker fanget i en situation, hvor man som beskuer kan digte videre på historien.  Fx et ældre par i en bus, hvor kvinden læner sit hoved mod mandens skuldre med lukkede øjne. Men det kan også være fastholdelse af motiver, man nogle gange også selv har tænkt sig, at der kunne komme et godt billede ud af, fx et træs grene taget op mod himlen, eller en kæmpe dynge trækasser, der pludselig danner et abstrakt mønster.

Et afsnit viser en række selvportrætter af Vivian Maier, de må jo være taget mod et spejl. Et fast og koncentreret blik er karakteristik for alle selvportrætterne, som er fra forskellige tidspunkter i fotografens liv.

image

Efter at have set Vivian Maier udstillingen, gik jeg op på etagen oven over, hvor det viste sig, at der også var en spændende udstilling at se. Udstillingen hedder Schwestern zur Sonne zur Gleichheit. Den handler om kvindelige socialdemokraters kamp for ligeberettigelse gennem historien fra Rosa Luxemburg og Maria Juchacz og op til nu. Ud over plancher med en historisk gennemgang af de milepæle, som er nået gennem tiden, og om dem der endnu ikke er helt slået igennem, vises også en hel væg med store farveportrætter – både malerier og fotografier af de socialdemokratiske kvinder, som er gået i front for ligeberettigelse.

Willy-Brandt-Haus er hovedkvarteret for SPD, det tyske socialdemokratiske parti, derfor fokuseres på socialdemokratiske kvinder, der er selvfølgelig også kvinder som ikke var socialdemokrater, og som har kæmpet for ligeberettigelse gennem tiden.

Mærkeligt nok var der ikke andre end mig og en enkelt hurtigseer, der ville se denne udstilling, som faktisk introduceres allerede i den store hal, når man kommer ind i Willy-Brandt-Haus, der hvor Willy Brandt står som en kæmpe broncestatue. Vær opmærksom på, at I skal vise pas og bliver skrevet på en liste, inden I kan gå ind i udstillingerne. Selvfølgelig af sikkerhedsgrunde. Til gengæld er det helt gratis.

Begge udstillinger  vises til 12. April

, , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close